»Men du er jo også nødt til at give dem lov til at lave nogle fejl.«

Ordene var Flemming Povlsens og faldt i studiet før kampen mellem Viborg og OB i søndags. Her havde jeg fået til opgave at udpege det, vi på Discovery kalder for 'kampen i kampen', og havde sat fokus på de to unge målmænd.

Den 21-årige Lucas Lund Pedersen fra Viborg FF. Og den 20-årige Hans Christian Bernat fra OB. Jeg vil mene, at de her og nu hører til blandt de svageste målmænd i Superligaen.

Men. De er også meget talentfulde. Og derfor er Povlsens pointe god. For hvordan skal de tage det næste skridt, hvis deres klubber ikke tager risikoen og lader dem spille en række kampe, så de kan vænne sig til det hele i Superligaen?

Hverken Lund eller Bernat udvikler sig noget videre ved at stå en enkelt pokalkamp eller to i løbet af en sæson, og det mentale pres til træning er noget helt andet, end når der står point på spil foran tusindvis af tilskuere.

Målmandsposten er og bliver udsat. For det er enten eller. I princippet skal en målmand jo helst være fejlfri. Har en målmand været god, hvis han har præsteret en stribe gode redninger og lavet et drop, så hans hold tabte 0-1? Det kan man jo tænke lidt over.

Man kan heller ikke sluse en målmand stille og roligt ind på holdet. Det er meget nemmere at give en markspiller en række indhop. Til at begynde med af kortere varighed og måske i situationer, der er afklaret. På den måde kan markspillere bedre tilpasse sig niveauet i ro og mag.

Typisk er det også anderledes omkostningsfrit at blive skiftet ind på positioner længere fremme på banen. Mod Viborg satte OB for eksempel den 17-årige Jakob Breum på banen, og han havde da et par dumme boldtab. De blev bare aldrig fatale, fordi de fandt sted 80 meter fra eget mål. Med målmænd vil der som oftest være kontant afregning. Fejl er lig med mål til de andre.

OB's målmand Hans Christian Bernat i aktion mod Viborg.
OB's målmand Hans Christian Bernat i aktion mod Viborg. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Det er modigt af Viborg FF og OB at satse på deres egne, unge målmænd. Ikke mindst fordi de efterfølger meget stærke målmænd, som de uundgåeligt vil blive sammenlignet med.

Viborg FF havde lejet islændingen Patrik Gunnarsson i efteråret 2000. Han var så god, at han ikke tabte en kamp i hele sæsonen. I foråret 2021 var han nemlig målmand i Silkeborg. Begge de danske klubber lejede ham i Brentford.

OB solgte kort før transfervinduets lukning Oliver Christensen til tysk fodbold. 'Gribben fra Kerteminde' har vel været OBs største profil set over de seneste par sæsoner, så også for Bernat var der nogle store sko, der skulle fyldes ud.

Jeg havde også regnet med, at OB – og ikke Vejle – havde lejet Sten Grytebust i FC København for resten af efteråret. Grytebust var Superligaens bedste målmand, da han var i OB.

Men nej. I Viborg og OB har man valgt at give Lund og Bernat chancen for at bevise sig. De har begge en mere rutineret backup, men her er tale om færdigudviklede keepere, der ikke bliver bedre, end de er.

Det gør både Lund og Bernat efter al sandsynlighed. De skal have lov til at lave fejl. Javel. Men de må bare ikke lave for mange. For så rykker deres klub ned.

Hidtil har det været både lys og skygge fra dem begge. De har ladet mål gå ind, som de ikke burde. Men ret skal være ret. De har også haft flotte og vigtige redninger.

Jeg kommer ikke til at hylde hverken OB eller Viborg for deres beslutning. Det er simpelthen for tidligt. Det er godt at være modig. Men det er skidt at være dumdristig. Begge klubber havde muligheden for at gøre som et par af de nærmeste konkurrenter fra Silkeborg og AGF: at hente en rutineret og prøvet målmand ind.

Silkeborg hentede Nicolai Larsen. AGF hentede Jesper Hansen. De har begge leveret på det forventede niveau, det vil sige nærmest fejlfrit og med en ro og en udstråling, der typisk kommer med erfaringen. Det har været det, jeg vil kalde for sikre valg.

Her har OB og Viborg været anderledes risikovillige. De må være parate til at leve med de fejl, der kommer, vel vidende at målmandsposten på mange måder er den vigtigste på et fodboldhold.

Både OB og Viborg må formodes at skulle kæmpe for overlevelse i Superligaen, og i en tilspidset nedrykningskamp kan det være det fatalt at have den dårligste målmand. For mange fejl kan betyde nedrykning. Det er brutalt. Men sådan er virkeligheden på seniorniveau. Et ungdomshold kan ikke rykke ned.

Jeg har sympati for både Lund og Bernat, som i øvrigt begge stod udmærket i Viborgs og OBs indbyrdes opgør. Det er godt med danske talenter i Superligaen. Jeg er bare bekymret for deres niveau og for, at deres manglende modenhed kan blive kostbar. Men hvis de gør min skepsis til skamme, skal jeg være den første til at trykke dem på næven og anerkende, at jeg tog fejl.