Der var dømt topbrag i Parken mellem FC København og FC Midtjylland. En duel mellem to mandskaber der kommer til at kæmpe om mesterskabet hele vejen i denne sæson.

Hjemmeholdet slap bedst fra opgøret rent resultatmæssigt og kan dermed tage tre særdeles vigtige point med sig.

Denne slags interne dueller kan meget vel blive dér, hvor guldkampen viser sig at blive afgjort set over en hel sæson.

Og mon ikke 2-1 sejren også giver FCK et boost. Det er nemlig mere end et år siden, københavnerne sidst vandt over FCM. Helt præcist den 10. september 2017. Nu er den for FCK så kedelig stime brudt.

1. Robert Skov var et ensomt offensivt es

Det er egentligt lidt vildt at opleve den rejse, Robert Skov har været på siden sin ankomst i FCK. Nu er han fast mand, og det er allerede tydeligt, at alle medspillerne kigger mod Skov, når der skal leveres det overraskende og uventede. Den fortælling gentog sig i Parken mod FCM.

Selvfølgelig tog Robert Skov selv det straffespark, han havde fået tildelt i første halvleg. Den bankede han stensikkert ind og gjorde det til 1-0, inden han løb ud mod fansene på den ene langside og brølede løs. Drengen fra Jylland er ved at blive en mand i København.

Viktor Fischer var ikke er med for FCK mod FCM, og der lå derfor et stort pres på Robert Skov i forhold til at kreere chancer. FCK sprudlede ikke, og det kneb med at producere de tydelige muligheder. Typisk var det når Skov var på bolden, at publikum i Parken fornemmede, at noget kunne være på vej.

Men det var samtidig også beviset på, at FCK var alt for afhængig af Skovs aktioner, for når han ikke leverede, kom der bare alt for lidt rent offensivt for FCK.    

2. Carlos Zeca manglede overblik

FC Københavns anfører har med rette fået masser af ros siden sin ankomst i Danmark. Han dækker store dele af banen og kvitterer oftest med et solidt arbejde på holdets vegne.

Men der hører selvfølgelig mere med end dette, når Zeca skal styre FCK’s centrale midtbanen, og her drejer det sig blandt andet om at kunne spille bolden frem i banen. På den front fejlede han for tit mod FC Midtjylland.

Frustrationen over Zecas sjusk nåede også ud til manager Ståle Solbakken, der flere gang råbte sin fortvivlelse ud. På banen måtte Zeca så løfte hånden og undskylde for sine fejl.

Det er nok derfor, Rasmus Falk ret ofte er Carlos Zecas makker på den centrale midtbane, fordi Falk netop ikke laver mange af den slags fejl, når bolden skal bringes frem.

3. Paul Onuachu skal være hurtigere i sin tankegang

Når FC Midtjylland brugte deres lange angriber som opspilsstation under hurtige omstillinger, burde Paul Onuachu have været markant bedre til at tage bolden til sig og bringe den videre til sine medspillere.

For ofte trådte han i bolden og væltede rundt i stedet for i tide at sende den ud mod sine pivhurtige medspillere på kanterne Awer Mabil og Gustav Wikheim.

Omstillingerne fes ud, og det samme gjorde tempoet.

Fra sidelinjen var FC Midtjyllands træner-team da heller ikke tilfredse med Onuachus for langsomme tankegang og handling.