Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

I en afstemning på Alt om Børn har over 300 forældre fortalt, om de ønskede sig en pige eller dreng mest. Og det viser sig, at mange helst vil have en pige.

Over 300 forældre – primært mødre – har afgivet deres stemme i Alt om Børn.dks afstemning om, hvorvidt man ønsker sig en pige eller dreng mest. Og 4 ud af 10 kvinder vil helst have en pige, mens det er under 20%, der ønsker sig en dreng.

Vær med i afstemningen: Vil du helst have en pige eller dreng?

Mor starter debat

Resultatet er så overraskende, at en af Alt om Børns brugere har startet en debat omkring det og spurgt ind til, hvorfor så mange helst vil have piger. Og svarene spænder vidt.

Udsigt til tæt mor/datter-forhold

Nogle mener, at flest helst vil have piger, fordi de skulle være nemmere at opdrage. Andre mener, at ønsket om en pige hænger sammen med dudsigten til et tæt forhold:

- Jeg hører ofte den med, at man så får et tættere forhold til sin datter og de kommende børnebørn, svarer én i debatten. Andre mener, at man bedre kan forstå én af sit eget køn:

- Da vi ventede nr to, var jeg lidt skræmt over, at det var en dreng, for jeg tænkte, det er da lettere med en pige, for der har jeg en lille fordel for at vide, hvad der kommer til at foregå i hendes hjerne når hun bliver større.

Vi vil helst have drenge!

I debatten er der dog også flere mødre, der hellere vil have drenge.

- Nu har jeg jo to drenge, og det er jeg rigtig glad for. Jeg har ikke det bedste forhold til min mor og er egentlig glad for, at jeg ikke skal have de samme kampe med en datter, som min mor har haft med mig, svarer en mor i debatten, mens en anden bakker op:

- Jeg kan genkende mere af mig selv i min datter, og vi støder sammen, netop fordi vi ligner hianden mere. Til gengæld giver det også særlige stunder imellem os. Jeg er ved at lære at lege prinsesseleg og kan forstå, at hendes fantasiverden er meget større, end jeg overhoved kan forstille mig.

Vær med i debatten: Hvad vil du helst have? 

Læs mere

Afhænger barnets køn af, hvornår man har sex?
Prøv vores interaktive ægløsningsberegner