Caroline Wozniacki vandt lørdag årets B.T. Guld ved DR's store sportsgalla i Herning.

For knap et år siden triumferede hun på fornemmeste vis, da hun vandt sin første Grand Slam-titel ved Australian Open 2018. En præstation, der nu også kaster B.T. Guld-prisen af sig.

Og prisen er bestemt også fortjent.

Se live TV fra prisuddelingen her, hvor B.T. interviewer stjernerne.

Det mener flere af Caroline Wozniacki idrætskollegaer, som var til stede ved aftenens show. Herunder bordtennisspiller og OL-medaljervinder Peter Rosenmeier, der fire gange har deltaget ved de paralympiske lege og vundet medaljer i alle, som B.T. Sport talte med på den røde løber inden showet.

Peter Rosenmeier. (Foto: SERGIO MORAES/Scanpix 2016)
Peter Rosenmeier. (Foto: SERGIO MORAES/Scanpix 2016) Foto: SERGIO MORAES
Vis mere

»Caroline vandt jo sin første Grand Slam, og det er selvfølgelig kæmpe stort. Det er rigtig, rigtig flot,« siger han og uddyber:

»Hun har været med i toppen i mange år, og hun har måske lavet et lille 'bounce back' efter at have været nede. Det er meget imponerende.«

Og Peter Rosenmeier bakkes op af den tidligere landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen.

»Hun er for sej. Jeg plejer aldrig at se tennis, men det gør jeg, når hun spiller. Jeg sidder der fuldstændig. Den præstation, hun leverede ved Australian Open... Der blev man dansker på en eller anden måde. Når der sker nogle store sportsbegivenheder, så synes jeg, det smelter sammen,« fortæller Rikke Nielsen, som også erkender, at hun blev rørt over Caroline Wozniackis indsats.

Sport 2018, Sportens Prisuddeling, Herning den 5. Januar 2019,
Sport 2018, Sportens Prisuddeling, Herning den 5. Januar 2019, Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

»Jeg græd og fik en smule gåsehud. Det var jo bare enormt stort,« lyder det afsluttende fra Rikke Nielsen.

Lige så begejstret var også svømmer og OL-bronzevinder i 4x100 medley ved OL i Rio de Janeiro i 2016, Mie Ø. Nielsen, over det, Caroline Wozniacki præsterede.

»Jamen... Hvad er der at sige? Hun viser jo endnu en gang, at hun hører til i verdenstoppen, og at hun godt kan,« fortæller Mie Ø. Nielsen indledende.

Mie Ø. Nielsen er særligt imponeret over måden, hvorpå Caroline Wozniacki har rejst sig i sit spil.

Sport 2018, Sportens Prisuddeling, Herning den 5. Januar 2019,
Sport 2018, Sportens Prisuddeling, Herning den 5. Januar 2019, Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

»Hun kommer bare og siger: 'Hey, jeg er her altså stadig'. Så jeg har enorm respekt for, hvad det er, hun gør.«

Endelig var også den tidligere cykelrytter Brian Holm imponeret over, at det endelig lykkedes for Caroline Wozniacki at hive en eftertragtet Grand Slam-titel i hus.

»Hun har jo været god i mange år efterhånden, og det var flot, at hun langt om længe fik en Grand Slam,« lyder det kort fra Brian Holm, da B.T. Sport fanger ham på den røde løber.

B.T. Guld er idrætsudøvernes egen pris. 40 idrætsudøvere har stemt, og samlet løb Caroline Wozniacki med flest stemmer fra idrætsudøverne.

Sport 2018, Sportens Prisuddeling, Herning den 5. Januar 2019,
Sport 2018, Sportens Prisuddeling, Herning den 5. Januar 2019, Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Australian Open-trimufen var samtidig lykkens tredje gang for Caroline Wozniacki i Grand Slam-sammenhæng. Tidligere har Caroline Wozniacki nemlig tabt to Grand Slam-finaler. Dengang ved US Open i 2009 og 2014. Men sådan skulle det ikke gå mod rumænske Simona Halep ved Australian Open-finalen i januar sidste år. 7-6, 3-6 og 6-4 blev de tre sæt i dansk favør, og dermed kunne en jublende Caroline Wozniacki kaste sin ketsjer i luften, hvorefter tårerne fik frit løb på tennisanlægget i Melbourne.

Caroline Wozniacki var sammen med ni andre instillet til B.T. Guld i år. De endelige nominerede var, udover Caroline Wozniacki, fodboldspiller Pernille Harder og ishockeyspiller Lars Eller. Det er fjerde gang, Caroline Wozniacki vinder B.T. Guld. Tidligere har hun taget statuetten med hjem i 2009, 2010 og 2011.

Det var ikke muligt for Caroline Wozniacki at være til stede, da B.T. Guld-prisen blev overrakt. Hun er i øjeblikket i Melbourne for at forberede sig til - ja - Australian Open 2019, hvor hun går benhårdt efter at generobre den titel, hun vandt i fjor.

Også i både 2009, 2010 og 2011 kunne Caroline Wozniacki ikke selv være til stede, da hun skulle have overrakt prisen. Her var hun, ligesom i år, forhindret grundet forberedelser til Australian Open.

Genoplev B.T.s livedækning af Sport 2018 herunder: