Det er en evig kamp at tabe sig og holde vægten. Derfor skal du finde din egen vej - en vej, du kan ikke bare kan følge i otte uger men resten af livet

64 kilo lykkes det Glenn Christensen at tabe sig på et år, mens hele Danmark fulgte med på sidelinjen. I TV-programmet ‘Ekstremt Fed - et år til at redde livet’ var der ugentlig vejninger, personlig træner og ikke mindst et TV-hold med på sidelinjen, mens Glenn nåede ned under den magiske 100 kilos grænse, så nålen på vægten til sidst stoppede ved 96.

»Motivationen var, at jeg ikke kunne stå på TV efter et år efter og sige, at jeg ikke kunne tabe mig med al den hjælp, jeg havde fået,« siger Glenn Christensen i dag.

Han oplevede den befriende følelse, som de markant flere kilo på kroppen gav ham. Han kunne løbe og fik øjnene op for triatlon, og meldte straks efter efter programmet til en halv ironman, som han også gennemførte. Det samme gjorde han igen året efter, men denne gang blev opgaven markant hårdere, da vægten i mellemtiden havde sneget sig op på 128 kilo.

»Det var på min fødselsdag, og det er den hårdeste opgave, jeg nogensinde har givet mig selv,« siger han.

Også i USA har ekstremt fede tabt op til 10 kilo i ugen, mens kameraerne rullede. Og taget på igen, når kameraerne slukkede. For selv i et perfekt TV-setup med motiverende trænere, strikse kostplaner og lægekontroller, er succesraten for et varigt vægttab uhyggelig lille. Det kunne Kevin Hall, seniorforsker fra National Institute of Health, konkludere, da han kiggede nærmere på 14 af deltagerne i The Biggest Looser. 13 af deltagerne tog nemlig 66 pct. af den vægt, de havde tabt, på igen - og fire blev endda mere overvægtige end før de meldte sig til TV-programmet.

»Så er det man tænker, det ikke er besværet værd,« siger Kevin Hall til Time Magazine.

Overvægt er i USA efterhånden blevet så tung en byrde, at de ekstra kilo på amerikanernes sideben er skyld i flere tilfælde af tidlig død end rygning, viser et studie fra 2017. Overvægt øger nemlig risikoen for sygdomme som type-2-diabetes, kræft og hjertekarsygdomme. Selvom vi i Danmark endnu ikke har nået amerikanske tilstande, er andelen af overvægtige steget markant de seneste årtier. Knap halvdelen af voksne danskere er overvægtige og omkring 13 pct. er svært overvægtige.

Men hvorfor lukker vi ikke bare munden og letter bagdelen? Så simpelt er det tilsyneladende ikke at tabe sig og holde vægten lav, viser bl.a. Kevin Halls forskning. For mens vægten daler, falder kroppens forbrug af energi også. Og hvad der oprigtigt overraskede den amerikanske forsker, steg forbruget af energi ikke igen, når forsøgspersonerne tog de tabte kilo på igen. Dermed forbrændte de 700 kcal - altså hele tre marsbarer - mindre hver dag, end før de startede på vægttabet, selvom vægten mere eller mindre var tilbage ved startvægten.

Det lyder som en kamp, der er tabt på forhånd. Men for nogle få lykkes det alligevel. Og hvad kan vi så lære af dem? At nøglen til varigt vægttab handler mere om den enkelte person, end den metode, de har fulgt, siger Frank Sacks professor på Havars T.H. Chan School of Public Health til Time Magazine.

»Nogle taber sig 30 kilo og holder vægttabet i to år, mens andre som følger samme vægttabsstrategi tager 2,5 kilo på,« siger han til Time Magazine på baggrund af sin forskning.

Vægttab vil altid være sværere for nogle end andre, men forskningen viser, at det er muligt for alle at opnå et varigt vægttab. Men skal ‘bare’ finde sin egen vej til vægttabssuccesen, lyder konklusionen.

Det er træningsfysiolog Henrik Duer enig i. Han var selv træner og vært på programmet, som Glenn Christensen medvirkede i, og han står også bag Det Danske Vægttabsregister med information fra 2.300 danskere, som har tabt mere end 15 kilo og holdt vægttabet i minimum et år. I det register er der altså ikke en bestemt kur, som f.eks. Palæo eller LCHF, der står for mere end fem pct. af de succesfulde vægttab.

»Der er ikke en kur, som virker for alle. Og derfor ser vi, at slankekure har så dårlig en hitrate,« siger han.

Selvom ingen specifik slankestrategi stjæler billedet, er der dog nogle træk som er fælles for de succesfulde vægttabere. De har allesammen på en eller anden måde ændret deres kostvaner og skåret ned på mængderne. Derudover har 85 pct. også brugt træning i kombination med kostændringerne. Ligesom med kosten er der ikke en type træning, som virker særligt effektiv. Nogle har styrketrænet, andre cyklet, løbet eller gået sig til succesen.

»Den bedste motion, er den du får gjort, og den bedste kostplan er den, du kan holde,« siger Henrik Duer.

Det er en vigtig pointe. I det Danske Vægttabsregister kan han nemlig se, at dem, der lykkes med at holde vægten nede, efter de er nået i mål, er fortsat med at træne og spise efter samme model som under vægttabet.

»Det handler om at finde livsstilsændringer, som passer til dig som person. For du skal leve med de livsstilsændringer resten af livet, hvis du vil holde vægten nede,« siger han.

Og den rigtige model kan man altså godt bruge nogle forsøg på at finde. I gennemsnit har de succesfulde vægttabere forsøgt syv gange, før det lykkedes dem at nå et varigt vægttab. Under 15 pct. klarer det i første hug.

»Så du er altså ikke en fiasko, fordi det ikke lykkes første gang. Giv aldrig op, men lær af situationen hver gang. På et tidspunkt har du lært så meget, at den sidder lige i skabet,« siger han.

Glenn Christensen har heller ikke opgivet kampen. Sidste år forsøgte han sig med at tabe sig, mens han lavede små videoklip, han delte på youtube. Det blev dog en for stor mundfuld med redigering af film, så i år overvejer han at videoblogge i lidt mindre skala. For ham er det en vigtig motivation, at han kan se andre følger med. Han har efterhånden så meget erfaring med vægttab at dele med andre, men han skal bare lige finde ud af, hvordan han skal bruge den selv. Selvom vægten i dag er 170 kilo og dermed højere end før TV-programmet, fortryder han ikke, at han deltog dengang.

»Ellers ved jeg slet ikke, hvor jeg havde været i dag. Jeg havde i hvert fald ikke gennemført to halve ironman. Det var en succesoplevelse i sig selv. Bare følelsen af at kunne løbe. Den kunne jeg kun drømme om før,« siger han.

Du kan følge Glenn Christensens kamp her.

Vores vej til vægttab: Fire råd fra dem, der selv har gjort det

Vejen til et varigt vægttab er ikke en bestemt kur, men det, der virker for dig. Det kan tage lang tid at finde den rigtige vej - i gennemsnit prøver folk syv gange, før det lykkedes. Her kan du finde inspiration til din egen vej hos fire personer, som er lykkes med at tabe sig og holde den nye livsstil.   

Få styr på, hvad du spiser

Jeg ved godt, at mange siger, det er forbudt at tælle kalorier. Men det var helt klart den største hjælp for mig, at få styr på hvad jeg spiste, og hvor meget jeg spiste. Inden jeg gik i gang i marts 2014 havde jeg intet begreb om, hvor mange kalorier, der er i mad, eller hvad min krop havde brug for. Jeg troede, at hvis jeg spiste en avocado, ville jeg tabe mig. Men en avocado indeholder jo 300 kalorier. Jeg har prøvet at tabe mig før, men jeg har aldrig rigtig sat mig ind i kosten. Først da jeg begyndte med at tælle kalorier, forstod jeg, hvordan det hang sammen.

Jeg har ikke lyst til at tælle kalorier resten af livet, men det var nødvendigt for mig i starten. Så nu arbejder jeg hen imod at tælle og veje mindre og i stedet have kalorieregnskabet i hovedet. Jeg har jo lært cirka hvor mange kalorier, der i forskellige madvarer, og hvor meget, jeg så kan fylde på min tallerken.

Motion har aldrig sagt mig noget. Til at starte med satte jeg et mål om, at jeg skulle bevæge mig hver dag. Nogle gange var det bare 20 minutter. Jeg gik en tur eller hoppede rundt i stuen, for jeg havde ikke lyst til at komme i et fitnesscenter. Nu går jeg i fitnesscenter fire gange om ugen.

Mit mål fra start var at tabe mig 100 kilo, men jeg har hele tiden sat mig delmål - 10 kilo af gangen. Lige nu har vægten stået stille i cirka halvandet år. Men jeg prøver at sige til mig selv, at det er en præstation i sig selv at holde vægten, selvom jeg gerne vil tabe 10-15 kilo mere, så jeg kan få en operation, hvor de fjerner det overskydende hud.

Foto: Privatfoto
Vis mere

  • Camilla Drabo, 26 år
  • Vejer cirka 98 kilo
  • Har tabt 92 kilo på et år og otte måneder.

Fyld værktøjskassen hos professionelle

Mit helbred var begyndt at skrante, jeg havde ondt i ryggen og sov dårligt om natten. Og da min kammerat spurgte, om jeg ville dø før min forældre, satte jeg mig i oktober 2014 for, at nu skulle jeg altså tabe mig. Jeg har tabt mig før men har ikke kunne holde det, så nu søgte jeg professionel hjælp. Jeg skulle ikke på endnu en slankekur, der gav her-og-nu-resultater, men ændre min livsstil resten af livet. Mit mål var at komme under 100 kilo.

Jeg meldte mig på et seks ugers livsstilsændringsforløb i Struer. Der lærte jeg bl.a. at lave mad. Før levede jeg meget af grillmad, nu er jeg ikke længere bange for at gå i køkkenet selv.

Jeg fik også psykologhjælp, hvor jeg bl.a. lærte at bruge mindfulness. Når jeg møder en pose slik i supermarkedet, spørger jeg mig selv: har jeg virkelig brug for den i dag? Hvis ja, så køber jeg en lille pose. Det handler om at tage bevidste valg, så jeg ikke bagefter tænker, det skulle jeg ikke have gjort. Der er ikke noget, jeg ikke må spise, men jeg skal tænke over mængderne.

Vi lavede også forskellige former for motion, og jeg lærte, hvordan jeg kunne få mere motion ind i min hverdag. I Struer var jeg jo i en lille beskyttet verden, hvor det var fint at styrketræne og spille med i hallen, men da jeg kom hjem, havde jeg ikke lyst til at vise mig i et fitnesscenter. I stedet begyndte jeg at gå lange ture. Jeg har gået Amager Strand tynd. Efterhånden blev turene længere og længere, og jeg begyndte så småt at at styrketræne på lukkede træningshold. Nu er jeg også begyndt at spinne og cykle udendørs et par gange om ugen.

Jeg har haft fokus på, at mine livsstilsændringer, skulle være nogle, jeg kunne se mig gøre resten af livet - lige fra det jeg putter i munden til motion. Jeg kan f.eks. godt se mig selv gå fem-ti kilometer tre-fire gange om ugen. Men jeg kan ikke se mig selv i et fitnesscenter som 75-årig.

Foto: Privatfoto / Emil Hougaard
Vis mere

  • Arne Kjær, 44 år
  • Vejer cirka 95 kilo
  • Har tabt 70 kilo på 15 måneder

Få struktur på dit spisemønster

Jeg har brugt 17 år af mit liv på at være på slankekure. Tabt 20 kilo, taget dem på igen. Tabt 10 kilo, taget dem på igen. For mig var det enten eller. Enten gik jeg og sultede mig selv eller også overspiste jeg, fordi jeg var blevet så sulten. Jeg brugte 90 pct. af min hjerneaktivitet på vægt, mad, krop og slankekure. I 2011 besluttede jeg mig for, at det skulle være slut. Jeg begyndte at undersøge, hvad der virkede for dem, som lykkes med et varigt vægttab, og jeg blev klar over, at der ikke var nogen magisk kur. Jeg skulle finde min egen vej ud af overspisningerne.

Jeg fik en fast struktur i mit spisemønster, hvor jeg spiste tre gange om dagen og sammensatte min mad, så den kunne holde mig mæt længe. Grøntsager ved vi allesammen er gode. Protein giver mig mæthed, og jeg er ikke længere bange for fedt. Strukturen var min kode til at tabe mig - og fastholde det.

Jeg meldte mig ikke ind i et fitnesscenter og begyndte heller ikke at løbe lange ture, men valgte at være aktiv i min hverdag. Jeg vidste godt, at jeg alligevel ikke gad at løbe langt, så jeg var nødt til at finde noget, jeg kunne holde fast i. Jeg havde to små drenge, så jeg gik lange ture med barnevognen. Vi havde også lige købt nyt hus med have, hvor jeg fældede træer og plantede krukker til, og generelt gik jeg til den med det huslige som f.eks. støvsugning. I dag løber jeg indimellem, men sjældent mere end et kvarter.

Efter vægttabet har jeg brugt nogle år på at finde en idealvægt, som passer til min livsstil. Jeg har vejet mindre, men det krævede en livsstil, som jeg ikke kunne leve med. Jeg har arbejdet meget med, at ting ikke altid er opdelt i sund og usund. Det er okay at spise is og en nutallamad, og jeg er kommet så langt, at jeg også kan nyde det. Jeg arbejder med, at nutellamaden er i en ‘spisekasse’, som jeg åbner og spiser af og lukker den igen efter det måltid. Så bliver det ikke pludseligt til et helt franskbrød. På den måde har jeg stadig min struktur i forhold til mad.

Foto: Privatfoto / Pia Winther - yellows.dk
Vis mere

  • Suzy Wengel, 39 år
  • Vejer cirka 60 kilo
  • Har tabt sig 40 kilo på 9-10 måneder

Træn i fællesskab

Jeg har cirka været på kur hver januar og hvert år lige inden sommerferien. Men for tre år siden meldte jeg mig til programmet ‘Rigtige mænd’, og når man er på TV, er der et større press på, at det skal lykkes. Men det største succeskriterier var, at vi (de rigtige mænd) holdt hinanden op på det. Vi konkurrerede selvfølgelig, men vi delte jo f.eks. også opskrifter. Det gik der lidt sport i. Det ville jeg aldrig have gjort før.

I det hele taget betyder sammenholdet meget. Når jeg løber, er det lidt svært. Så kan jeg altså ikke snakke samtidig. Men, der hvor jeg bor, har vi fået lavet sådan nogle grupper, hvor vi f.eks. kører mountainbike sammen. På den måde holder vi hinanden op på at komme afsted, og har det sjovt, mens vi gør det.

Jeg skal afsted til træning fire gange om ugen. Jeg kan slet ikke undvære det. Hvis jeg f.eks. skal i byen en aften og have lidt god mad og vin, så træner jeg altid inden, så jeg kan nyde aftenen med god samvittighed. Men træning er også en glæde i sig selv. Når først man oplever, hvordan det giver en mere energi, og man bliver glad, følger det andet med.

Når jeg ikke rigtig gider at skulle afsted ud at løbe, prøver jeg at snyde mig selv ved f.eks. at tage bilen ud til et nyt sted, hvor jeg får en anden løbeoplevelse. Når jeg løber et sted, jeg ikke har set før, glemmer jeg, at det er træls.

Lige siden ‘Rigtige mænd’-programmet har jeg startet hver morgen med en omelet. Det er en god start på dagen. Når jeg senere ser på en kage, jeg kunne have lyst til, tænker jeg: jeg startede jo så godt i morges, har jeg lyst til at ødelægge det? På den måde tænker jeg ikke, at jeg startede min nye livsstil for tre år siden. Jeg starter på den hver morgen og gør hver dag til en ny dag.

Min motivation er, at jeg godt kan lide det, jeg ser i spejlet. Men jeg bruger også forskellige konkurrenceløb som motivation. Efter tv-programmet ved folk, hvem jeg er, og så har jeg jo ikke lyst til at falde helt igennem i et løb.

Foto: Privatfoto / Sophia Juliane Lydolph
Vis mere

  • Lindy Aldahl, 41 år
  • Vejer sig ikke længere
  • Har tabt sig 8 kilo og fået mere muskelmasse