Det fremgik tidligere af artiklen, at Jazz Egger var australier. Det var dog en fejl, da hun er østriger. BT beklager fejlen.

Nogle har måske kun fået 10 match på datingappen Tinder. Andre oplever at matche med flere hundrede potentielle flirts. Men 19-årige Jazz Egger fra Østrig hævder, at hun har fået mere end 5.400 match på den populære datingapp. Det skriver DailyMail.

»Jeg downloadede Tinder for nogle måneder siden, og jeg tror, jeg har sat verdensrekord,« fortæller Jazz Egger til Mail Online.

Men den 19-årige Tinder-bruger bader sig ikke kun i match.

På Tinder kan man én gang om dagen sende et såkaldt 'superlike''. Superliket er en måde at gøre ekstra opmærksom på sig selv, så man måske har endnu større chance for at få et match med den, man sender et superlike til.

Jazz Egger fortæller, at hun har fået så mange superlikes, at hun ikke længere kan holde styr på dem.

I starten var hendes tanke ellers at swipe til højre - og dermed matche - med alle de bejlere, der sendte hende superlikes, men hun har nu indset, at hun slet ikke har tid. Så nu har den 19-årige populære Tinder-bruger nu annonceret med sin populariet og derfor manglende tid i sin profiltekst på appen:

'Undskyld, men min Tinder er gået helt amok. Jeg kan ikke længere svare jer alle. Jeg svarer derfor kun på de beskeder, som jeg finder særlig interessante. Jeg håber, I forstår'.

Men Jazz Eggers fortæller, at det lader til, at hendes profiltekst kun har gjort hende endnu mere interessant. I hvert fald hævder hun overfor Mail Online, at hun siden har modtaget det ene vilde forsøg efter det andet på at få hende ud på en date. Blandt andet har en af hendes bejlere inviteret hende ud på sin yacht i Grækenland i en hel uge.

De ihærdige forsøg på at imponere og interessere den populære Tinder-pige har da også tiltalt østrigeren. Jazz Eggers været på omkring 20 Tinder-dates, men ingen af dem har ført til mere end dét.

Jazz Egger har dog også fået mere end blot vilde og romantiske dates ud af sin tilstedeværelse på appen. Til Mail Online fortæller hun, at hun gennem Tinder har fået skaffet sig ekstra modeljobs.

Til dagligt arbejder Jazz Eggers som model, hvilket hun har gjort, siden hun i en alder af 13 medvirkede i tv-programmet 'Tysklands næste topmodel'. Hun er født og opvokset i Østrig, men i dag bor den populære Tinder-pige i London. Med så mange års modelerfaring er der nok ingen tvivl om, at hun er ekstra kvalificeret til at udvælge de gode billeder til hendes egen Tinder-profil.

Det er ikke kun på Tinder, at den 19-årige østriger er populær. På Instagram kan Jazz Egger prale af, at hun har mere end 19.000 følgere.