Opdatering: Skånetrafikken oplyser, at signalfejlen er løst – og der kører igen tog over Øresundsbroen.
Alle tog holder i øjeblikket stille mellem Danmark og Sverige.
Det skyldes, at der er en 'omfattende signalfejl' i Københavns Lufthavn.
Det oplyser Skånetrafikken på sin hjemmeside.
Problemet har stået på siden lørdag middag.
Skånetrafikken forventer, at problemet vil være løst omkring klokken 18 lørdag. Indtil da kører der togbusser over Øresundsbroen.
Men situationen har medført udfordringer, og flere rejsende siger til Sydsvenskan, at det har været et »totalt kaos«.
Togbusserne forventes at køre indtil klokken 18.30.
Du kan læse mere om togbussernes afgange og stoppesteder her.
B.T. følger sagen.