Det er »ikke tilfredsstillende og må beklages«.

Sådan lyder det nu fra Region Hovedstaden, efter at B.T. har skrevet om lange ventetider på akuttelefonen 1813.

Reaktionen er specifikt rettet mod Caroline Jacobsens oplevelse, da hun forrige søndag måtte vente i 98 minutter på at komme til at tale med en læge, da hendes etårige søn Carl Otto om aftenen blev dårligere og dårligere.

Han var brandvarm med 40 i feber, selv på Panodil, var slap, havde kolde hænder og fødder og havde besværet vejtrækning i form af såkaldte indtrækninger.

52-årige Vinnie Rath oplevede at måtte vente længe, da hun ringede til Region Hovedstadens akuttelefon, 1813.
52-årige Vinnie Rath oplevede at måtte vente længe, da hun ringede til Region Hovedstadens akuttelefon, 1813. Foto: Privatfoto
Vis mere

Siden har B.T. talt med flere andre borgere i hovedstadsområdet, der ligeledes har oplevet lignende lange ventetider. Eksempelvis måtte 52-årige Vinnie Rath med åndenød lytte til ventemelodien i 137 minutter, inden der blev svaret. Andre har beskrevet ventetider i omegnen af en time.

»Jeg spurgte, hvorfor det havde taget så længe, og her fik jeg bare at vide, at de havde 'rigtig travlt'. Jeg sagde, at jeg havde åndenød og ondt i lungerne, og så sagde de, at jeg skulle tage ud på hospitalet med det samme,« som Vinnie Rath fortalte.

Ventetiden er meget langt fra den politisk besluttede målsætning om, at 90 procent af opkaldene på 1813 skal være besvaret inden for tre minutter, mens alle opkald skal være besvaret inden for ti minutter.

I et skriftligt svar, der også har været længe undervejs – ni dage – kommer Region Hovedstaden med følgende forklaring på den lange svartid på akuttelefonen:

'Akuttelefonen har på nuværende tidspunkt udfordringer med længere svartider, som primært skyldes udfordringer med vakante stillinger og rekrutteringsudfordringer. Dette er en problemstilling, som generelt gør sig gældende i sundhedsvæsenet,' lyder det:

'Der er normalt flere henvendelser til 1813 i weekender, da de praktiserende læger, der som udgangspunkt varetager patienterne i hverdagene mellem kl. 8 og 16, har lukket. Dette må således også formodes at have været en medvirkende faktor til den lange oplevede ventetid den pågældende søndag (hvor Caroline Jacobsen ringede, red.).'

For Caroline Jacobsen var ventetiden dog ikke slut, da hun endelig var kommet igennem på akuttelefonen. Også ved ankomsten til Herlev Sygehus blev hun stillet en ventetid på mindst fire timer i udsigt, inden sønnen Carl Otto kunne blive tilset af en læge.

Derfor valgte hun op mod midnat at tage hjem, i stedet for at sidde i hospitalets venterum hele natten.

Her ligger Carl Otto i en barnevogn, som Caroline Jacobsen selv fandt i et hjørne på Herlev Hospital.
Her ligger Carl Otto i en barnevogn, som Caroline Jacobsen selv fandt i et hjørne på Herlev Hospital. Foto: Privatfoto
Vis mere

»Det var første gang, jeg var bekymret. Ikke kun på mine egne vegne, men på hele systemets vegne,« forklarede Caroline Jacobsen, der selv er sygeplejerske, til B.T.:

»Det er ikke fair at sætte en mor i en situation, hvor hun både skal være sygeplejerske og læge og mor, for det følte jeg, at jeg var den aften og nat. Jeg skulle udfylde alle roller, og i virkeligheden burde jeg faktisk kun have været mor.«

Region Hovedstaden skriver i det skriftlige svar til B.T., at der ikke findes et decideret 'servicemål for ventetiden i børnemodtagelserne', men at der skal være 'så lidt unødig ventetid som muligt'. Desuden oplyser Herlev Hospital, at 'det ikke er normal praksis, at børne- og ungemodtagelsen har fire timers ventetid, men at det hænder'.

'Der er færre børn, der henvises med akut sygdom om natten, og bemandingen er derfor også lavere om natten. Det betyder, at der i situationer, hvor der om natten henvises flere børn med akut sygdom end normalt, nemmere kan opstå ventetid for de børn, der kan tåle at vente,' lyder Region Hovedstadens svar.

At den såkaldte RS-virus i øjeblikket også hærger blandt børn i hovedstadsområdet, kan dog også mærkes på hospitalerne i området. Her er der lige nu af den grund et højt antal indlæggelser set i forhold til årstiden.

'For spædbørn kan RS-virus i svære tilfælde føre til indlæggelse, og afdelingerne oplever lige så stor travlhed, som vi normalt oplever i vintermånederne. Derfor kan vi desværre ikke helt undgå, at der kan forekomme længere ventetid på børne- og ungeafdelingerne end normalt,' oplyser Region Hovedstaden:

'Hospitalerne vurderer aktuelt, om de er tilstrækkelig rustet til at kunne håndtere en højere forekomst af infektioner denne vinter, ligesom det vurderes, hvilke tiltag der kan ske på regionalt niveau i forhold til at sikre tilstrækkelig kapacitet hen over vinteren.'