Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

»Don!«

Ole Tranberg kalder på sin schæfer, der straks lystrer og kommer løbende over gårdspladsen.

»Vi købte ham her, da centeret blev oprettet. Det er den bedste alarm, man kan få. Og så har vi fået sat et hegn op omkring ejendommen, lavet en elektronisk port og fået sat videoovervågning op ved huset. Det har kostet os omkring 150.000 kroner,« siger Ole Tranberg.

I marts 2016 tog regeringen med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i spidsen det tidligere statsfængsel Kærshovedgård i brug som udrejsecenter for udlændinge, der er uønskede i Danmark.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Centret ligger mellem skov og marker små seks kilometer fra den nærmeste by, den lille stationsby Bording med 2.374 indbyggere.

Ole Tranbergs landejendom på omkring hundrede hektar skovbrug, planteavl og en mindre svinebesætning grænser op til centret, der i dag huser 230 beboere.

Heraf er 59 udvisningsdømte, kriminelle udlændinge, der har afsonet fængselsstraffe for alvorlig kriminalitet som for eksempel voldtægt, vold og narko. 25 er udlændinge på såkaldt tålt ophold. De har også begået alvorlig kriminalitet som for eksempel drab og vold.

De resterende 146 beboere på centret er afviste asylansøgere, som regeringen har vanskeligt ved at hjemsende, da deres hjemlande ikke vil modtage egne statsborgere, som ikke udrejser frivilligt. Alle tre grupperinger kan frit bevæge sig ind og ud centret.

Regeringens intention med centret er, at det skal være et sidste midlertidigt opholdssted inden hjemsendelse. Otte personer er udrejst fra centret, viser den seneste opgørelse fra Rigspolitiet fra oktober i fjor.

Ole Tranberg ryster på hovedet.

»At kalde Kærshovedgård for et udrejsecenter er falsk varebetegnelse, for der er jo stort set ikke nogen, der udrejser,« siger han og tilføjer:

»Jeg er vred på de politikere, der har markedsført det her som en løsning på et problem, og som bare parkerer det herude. For det er reelt en parkering af nogle mennesker, man ikke ved, hvad man skal gøre ved. Og så sælger man det som en løsning. Det er ikke nogen løsning, og så lader man et lokalsamfund tage trykket.«

Han er træt af det, han opfatter som politisk profilering på hans og lokalsamfundets bekostning.

»Hvis jeg gerne vil sælge min ejendom, har jeg altså fået et noget mindre købspublikum. Som jeg ser det, er centrets formål at få politikerne med Støjberg i spidsen til at fremstå konsekvente og handlekraftige. Man siger, at man vil gøre forholdene for personer på tålt ophold så utålelige som muligt. Man siger, at man vil motivere beboerne på Kærshovedgård til at rejse hjem, men folk rejser ikke hjem,« siger han og fortsætter:

»Faktum er, at man ikke har løst noget, men har skabt et kæmpe problem for et lille lokalsamfund, som er blevet taget som gidsel. Man sælger, at man 'gør noget' og er 'konsekvent', men man stikker folk blår i øjnene. Politikerne undergraver deres egen autoritet og troværdighed.«

Han vedkender sig gerne, at hegnet, vagthunden og de øvrige sikkerhedsforanstaltninger kan virke drastiske, men bag hegnet føler han og hustruen sig mere trygge, siger han:

»Vi løb rundt som hovedløse høns, da centret blev oprettet. Det var utrygt. Vi ville ikke risikere at gå baglæns ind i det her. Før vi fik sat hegnet op, gik der flere gange om ugen beboere fra Kærshovedgård rundt på vores ejendom. Hegnet holder ikke nogen ude, hvis de VIL ind, men det markerer et skel, og det giver en ro.«

Det er anderledes, når hans kone bevæger sig uden for deres indhegnede ejendom.

Omkring nytår blev to biler med en uges mellemrum antastet af tre mørklødede personer, som forsøgte at tiltvinge sig adgang til bilerne. Begge episoder skete få hundrede meter fra centret.

Politiet efterforskede sagerne som forsøg på personfarlig kriminalitet og rettede mistanken mod beboere fra Kærshovedgård på baggrund af signalement, gerningssted og gerningstidspunkt.

Sagerne er i dag henlagt uopklarede, men har grebet ind i Ole Tranbergs hustrus måde at færdes på i området. Hun er holdt op med at cykle forbi centret, og når hun tager bilen, sørger hun altid for, at bildørene er låst og ikke at køre langsomt forbi centret.

Ole Tranberg bliver træt i blikket, når han læser om en ny udvisningsdom i medierne.

»Ja, så ved vi jo, at nu får vi en ny nabo.«

Se live-interview med Ole Tranberg på B.T.s Facebook-side tirsdag klokken 13.

Andre læser også