Poul Schlüter er død.
Han sov stille ind i sin elskede lejlighed på Frederiksberg Alle.
Poul Schlüter var den centrale figur i dokumentarserien 'Statsministrene', som jeg havde fornøjelsen af at producere i 2017. Ideen var at samle de fem nulevende statsministre på Marienborg til et historisk dokument om statsministerens rolle.
Det tog lang tid at få alle statsministre med ombord. Der var både kalendere, der skulle koordineres, og det var ikke alle, der så den lysende idé i dette projekt.
Men Poul Schlüter var tændt på ideen med det samme og blev det naturlige midtpunkt.
Alle statsministre har en særlig veneration og respekt for Schlüters bedrift i stolen. De ved, at han blev statsminister på trods – efter en opslidende magtkamp hos De Konservative. De havde set hans blændende håndtering af jobbet og evnen til at være positiv under selv de værste kriser.
Anders Fogh Rasmussen var minister under Schlüter. »Hvis man tror, at Poul var en hyggeonkel, der ringede rundt til sine ministre for at høre, hvordan det gik, tager man fejl. Han var benhård. Han ville have resultater.«
Poul Schlüter fik statsministeriet fra Anker Jørgensen, der simpelthen gav op over for den store opgave, Danmark stod over for. Landet var økonomisk på vej ud over afgrunden, og den økonomiske genopretning i 1980erne er hans absolut største bedrift. Der var mange andre. Storebæltsbroen, Øresundsforbindelsen, TV 2 og EU-aftalen, der sikrede de danske forbehold og et fortsat dansk medlemskab af EU.
For Schlüter selv var den vigtigste bedrift en reform, der sikrede pension for 'ganske almindelige mennesker', som han kaldte arbejdsmarkedsreformen i 1987.
Det første interview, vi lavede med Schlüter til tv-serien, var ikke nogen succes. Poul Schlüter havde forberedt sig på at tale om netop det.
»Det var så vigtigt, for jeg havde jo oplevet mine egne forældre, der med egen forretning var bekymrede for deres alderdom, og selvom det var små penge i begyndelsen, er det jo vokset.« Vi havde som yngre journalister taget den pension for givet og slet ikke skænket dens enorme betydning en tanke.
»Pensionsreformen med arbejdsgiverne og LO havde den ekstra fordel, at fagbevægelsens snak om økonomisk demokrati dermed var stendødt,« tilføjede Schlüter. En politiker, der forstod at forhandle.
Poul Schlüter var en levemand, der elskede 'vin, kvinder og klassisk musik'. Han ernærede sig som klaverpianist i sine unge studenterår og var en fast ugentlig gæst i Det Kgl. Teater, hvor han også mødte sin sidste kone, Anne Marie Vessel Schlüter.
Statsminister Schlüter havde den tyske præsident Richard von Weizsäcker på officielt besøg, og her blev de introduceret for Mie, som hun kaldes, efter balletforestillingen. Under samtalen fik Mie fortalt, at hun fyldte 40 år den kommende fredag. Schlüter 'truede' med at møde op. Det troede ingen på, men det gjorde han, og fra den dag var hun hans faste og sikre støtte i et forhold, der var præget af en stærk kærlighed og respekt for hinandens forskelligheder. Han som politiker og hun som balletinstruktør.
Jeg hentede en dag Schlüter i parrets elskede sommerhus i Hornbæk. Vi skulle besøge Lars Løkke Rasmussen i Statsministeriet. Undervejs blev det klart, at han elskede biler. »Jeg har haft mange biler i mit liv, og jeg skiftede til en ny hvert eneste år«, og efter noget tid sagde han: »Jeg tror, at den sekscylindrede Rover var den bedste.«
I Statsministeriet blev Schlüter vist rundt i sit gamle kontor, og ved et maleri gør Løkke og Schlüter ophold. »Hvad er dog det for et maleri?« spørger Schlüter, og Løkke svarer: »Nu skal du passe på, for det er Hendes Majestæt, der har malet det.«
»Det er en nydelig ramme,« kom det hurtigt fra Schlüter med en replik, der afvæbnede situationen og fik Løkke til at bryde sammen af grin.
Schlüter var en stormester i den rappe replik og det, man i dag vil kalde en 'oneliner', som den i Statsministeriet. »Jeg er konservativ, men ikke så meget, at det gør noget« er en af de kendte. »Jeg er 79 år og stadig KU'er« og »Kan Uffe Ellemann blive statsminister? Det kan han godt, blot ikke i Danmark« er andre. Både Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt kan de fleste af Schlüters citater, fordi de også elsker gode onelinere, og i dokumentaren fik de mulighed for at hylde mesteren. Det nød han.
I åbningsscenen på ''Statsministrene'' ser man Poul Schlüter komme kørende tilbage til Marienborg, hvor han boede i 11 år. Han ligner det, han er, en stor statsmand. Man kan se, at han har levet livet fuldt. Opvokset i Tønder i en købmandsforretning, aktiv i modstandsbevægelsen, jurist og statsminister.
»Det er ikke let at blive statsminister, men det er let at være det. Til gengæld er det ikke let at holde op med at være det,« var det sidste store citat fra Poul Schlüter.
Han elskede livet som statsminister. Han elskede livet. Han elskede Danmark.
