Hver fjerde odenseaner starter støvsugeren, griber gulvskrubben eller vrider rengøringskluden op mindst tre gange om ugen.
Hver femte vasker tøj mindst tre gange ugentligt.
Mens hver tredje odenseaner i sommerhalvåret mindst en gang om ugen griber hakken og udfører havearbejde.
Det er nogle af de mere spøjse aha-informationer, der afdækkes og kan læses i den netop offentliggjorte rapport ‘Danmark i Bevægelse’, som et forskerteam fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet i Odense står bag.
‘Danmark i Bevægelse’ er den mest omfattende undersøgelse, der nogensinde er lavet af sin art.
Med deltagelse af ikke færre end 163.000 personer fra 15 år og op har det været muligt for holdet bag for første gang at sammenligne helt ned på kommuneplan. Altså mellem landets 98 kommuner.
På grund af kommunernes størrelse er Odense, Aarhus og Aalborg stillet op ved siden af hinanden på en række parametre.
Blandt andet når det gælder ‘bevægelsesvaner i hjemmet’. Det er netop her, besvarelserne fra de knap 4.000 odenseanske respondenter afslører, at man i Odense i forhold til bl.a. Aarhus for eksempel er forholdsvis flittig til at svinge støvekluden.
»Det, som har overrasket mig mest, er den variation i bevægelsesvaner, der er i de forskellige kommuner og i forskellige dele af landet. Vi vidste godt, at der var forskelle, men ikke at variationen var så stor. Og på hvilke områder,« siger Bjarne Ibsen, professor og centerleder ved SDU, til B.T.
I den omfattende undersøgelse er der spurgt ind helt ned i detaljen til for eksempel aktiviteter i hjemmet, i naturen, under decideret træning og en række andre parametre.
Det er første gang, man har taget al aktivitet med i en undersøgelse om danskernes bevægelsesvaner.
Helt overordnet viser besvarelserne, at danskerne som samlet folk er verdensmestre i bevægelse. Når alle former for aktive vaner bliver taget med.
Hvis deltageren i undersøgelsen har svaret, at hun ofte går tur, er der i undersøgelsen kommet en række opfølgende spørgsmål til deltageren om, i hvilket tempo gåturen har været, af hvilken varighed, om det har været fysisk let, moderat eller hårdt og så fremdeles.
Derfor kortlægger ‘Danmark i Bevægelse’ danskernes bevægelsesmønstre ekstremt specifikt.
»Det her giver et sjovt billede af vores vaner. Vi tror, vi er så ens i lille Danmark. Men det er ikke rigtigt, når det gælder vores motionsaktiviteter. De handler meget mere om befolkningssammensætningen,« forklarer Bjarne Ibsen.
»Helt generelt kan vi se, at på de fleste aktiviteter er deltagelse i forskellige former for bevægelse lavere i Odense. Her skiller især Aarhus sig til sammenligning ud med mere aktivitet - primært på grund af forskellen i befolkningens alder og uddannelsesniveau. Men der er for eksempel langt flere i Odense, der udfører havearbejde end i Aarhus,« siger professoren.
»Vi kan se, at det faktisk ikke betyder ret meget, eksempelvis hvor mange idrætshaller eller fitnesscentre man har, når det handler om at få folk til at være aktive. Så en af vores pointer er, at det er alt for let for en kommune at sige, at man bare skal bygge en hal eller to mere for at få folk til at dyrke idræt og bevæge sig. For det viser sig ikke at have særlig stor betydning. Man bør i stedet have meget mere fokus på de grupper, der er mindre aktive,« siger Bjarne Ibsen.
Analysen viser, at på tværs af alle former for aktiviteter er en gåtur med hunden en af danskernes absolut foretrukne motionsformer - hvis man har en hund, vel at mærke.
Her er det formentlig mere velvære, glæde og en naturoplevelse mere end ønsket om rendyrket motion, der motiverer hr. Jensen til at komme ud af døren sammen med Fido.
Men motionen får han alligevel. Nu bare som en ekstra bonus.
»Det er forkert at sige, at den og den gruppe slet ikke bevæger sig nok. Det vil være alt for ensidigt. Selv de grupper, der er mindst aktive - kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister - gør noget. For eksempel er førtidspensionister blandt dem, som cykler meget,« siger Bjarne Ibsen.
Og lige et eksempel mere her på falderebet: Jo højere uddannelsesniveau, jo mere dyrker man løb som decideret motionsform.
Til gengæld er havearbejde åbenlyst ikke noget for den typiske akademiker. Han lader bare ukrudtet gro. Og så smutter han en tur i fitnesscentret.
