En dugfrisk klimaberegning fra Københavns Universitet råber ikke bare vagt i gevær.
Den slår alarm på højeste niveau.
Forskerne Peter Ditlevsen og Susanne Ditlevsen forudser nemlig i det anerkendte tidsskrift Nature Communications, at vigtige havstrømme kan kollapse langt tidligere end før beregnet.
Sker det, kan det få alvorlige konsekvenser for verdens klima allerede i midten af dette århundrede.
Med 95 procent sikkerhed påpeger Peter Ditlevsen, at deres beregninger viser, at kollapset vil ske mellem 2025 og 2095.
Mest sandsynligt om 34 år, altså i 2057. Det kan blandt andet betyde, at vejret bliver koldere i Danmark, fortæller Peter Ditlevsen.
»Konsekvenserne er, at hvis vi ikke også havde global opvarmning, så ville det blive betydeligt koldere i Vesteuropa og Skandinavien. Det ville blive et klima, der minder om klimaet i Alaska,« siger Peter Ditlevsen.
Og kollapset kan blandt andet betyde, at vi aldrig mere skal se bøgen springe ud i Danmark, lyder konklusionen fra TV 2s meteorolog Peter Tanev.
Peter Ditlevsen kalder selv beregningerne »meget bekymrende«. Udover de koldere temperaturer i Europa vil et kollaps hæve temperaturer i Afrika og troperne.
Man ved ikke helt nøjagtigt, hvor mange graders forskel det vil være i Danmark, men man forudser, at vi ser ind i temperaturfald på 5-10 grader.
Han kalder det et problem oven i de klimaforandringer, der er i forvejen.
Den eneste mulighed for at modarbejde det er at »skynde os med at få stoppet vores udledninger af drivhusgasser til atmosfæren«.
»Når vi først får overskredet det her niveau af drivhusgasser i atmosfæren, så er der ingen vej tilbage. Det er en uigendrivelig ændring, der kommer til at ske, hvis vi ikke gør noget snart,« siger han.
Ifølge TV 2, så er det dog ikke alle forskere, der er enige i de to gange Ditlevsen.
Spørger man klimaforsker med speciale i havstrømme ved Nationalt Center for Klimaforskning under DMI, Steffen Malskær Olsen, så er rapporten bygget op på store begrænsninger.
»Det er en meget provokerende konklusion baseret på et datagrundlag, som har store begrænsninger. Det er min umiddelbare vurdering,« siger han til TV 2.
»Men derfor skal vi stadig være yderst på vagt, for det er muligvis et system, der kan tippe. Og derfor skal vi fortsætte med at måle og forstå den risiko. Og udvikle indikatorer og statiske metoder, som det er gjort her. Det er ekstremt vigtigt,« siger han yderligere ifølge Ritzau.
