1. december stoppede den indsamling til familierne til de to tyske drenge, der på tragisk vis omkom i et sandskred i Vorupør.

Og opbakningen til familierne er været enorm.

Godt og vel 30.000 kroner på tre måneder er indsamlet, siger Louise Lindgaard Johansen, en af initiativtagerne til indsamlingen, til TV Midtvest. Donationerne er kommet fra både lokale og folk udefra. 

Hun fortæller, at hun løbende er i kontakt med familierne, som er meget taknemmelig over indsamlingen.

»Det drejer sig også om at sende et signal om, at vi er rigtigt mange, der stadig tænker på dem,« siger hun.

Det var i sommer, at den forfærdelig tragedie skete. To drenge legede på en strand, da de blev begravet i et sandskred. I mere end 40 minutter lå de under sandet.

Drengenes liv stod ikke til at redde, og de afgik begge ved døden.

Begge drenge kom fra München-området i Tyskland.