Der er ikke meget klassisk villakvarter over området. Ingen ligusterhække og ingen pænt asfalterede stikveje.

Til gengæld er der økologisk grønkål i lange baner, fælles høns og bæredygtige boliger af træ og ler.

Andelssamfundet i Hjortshøj 14 kilometer nordøst for Aarhus har i år 30-års jubilæum. Og hvad der i sin tid startede som en bar mark og en flok idealister med øko-visioner, er i dag vokset til Danmarks største økosamfund med i alt omkring 300 mennesker fordelt i almene lejeboliger, andelsboliger og ejerboliger.

Men hvem er de egentlig, de mennesker, der har bosat sig i andelssamfundet?

En af dem, der for 30 år siden var med til at stifte andelssamfundet, længe inden bæredygtighed blev en trend, er Anke Stubsgaard.

Hun er biolog og savnede en tættere forbindelse til naturen, så hun og hendes mand byggede et bæredygtigt lavenergihus af moræneler gravet op af undergrunden i Hjortshøj.

»Via mit arbejde som biolog vidste jeg simpelthen for meget om verdens ubalance, så jeg havde lyst til – og brug for – at leve mere bæredygtigt. Og i dag har vi formået at sænke vores klimaaftryk med 50 procent,« siger 56-årige Anke Stubsgaard, der sidder i styregruppen for andelssamfundets landbrugsgruppe.

Anke Stubsgaard har boet i andelssamfundet i 30 år og kender mere elle mindre alle 300 beboere.
Anke Stubsgaard har boet i andelssamfundet i 30 år og kender mere elle mindre alle 300 beboere. Foto: Byrd / Rasmus Laurvig
Vis mere

Hun viser rundt på marken bag husene i sine gummistøvler. Lige nu er det en kløvergræsmark, men senere på foråret skal der sås korn. Og for enden af marken står lange rækker af grønkål. Økologiske, selvfølgelig.

Andelssamfundet har nemlig i mange år forpagtet 19 hektar jord af Aarhus Kommune, hvor andelssamfundet i fællesskab har dyrket landbrug, grøntsagsmarker og dyrehold.

»Vi kan godt blive uenige om, hvor meget der for eksempel skal luges, og hvor engageret man skal være i fællesskabet. Men vi finder altid ud af det sammen, for vi ved, at vi har en andel i hinandens liv. Vi er en mellemting mellem venner, familie og naboer. Det er mennesker, jeg har lyst til at blive gammel sammen med,« siger hun.

Aarhus Kommune ville egentlig udstykke en del af jorden til nye parcelhusgrunde, men højst overraskende har andelssamfundet formået at overbevise kommunen om at droppe samtlige byggeplaner.

Mens nogle i andelssamfundet ved en masse om økologisk dyrkning, er der andre, der er gode til bæredygtigt byggeri, og andre, der ved, hvordan man holder en god fest eller kan spille teater eller klovn.

Der er både almene lejeboliger, andelsboliger og ejerboliger i andelssamfundet.
Der er både almene lejeboliger, andelsboliger og ejerboliger i andelssamfundet. Foto: Byrd / Rasmus Laurvig
Vis mere

Nogle af dem, der er gode til surdej, står hver onsdag formiddag for det, der tidligere blev kaldt bollecafeen, i fælleshuset,

Her bliver der drukket kaffe, spist nybagte boller og sludret om vind og vejr. En af dem, der altid sidder med ved kaffebordet, er Erling Deigaard, der også er en af medstifterne af andelssamfundet.

Han har praktisk arbejdstøj på, for sammen med cirka ti andre folkepensionister arbejder han frivilligt i et fikseværksted, hvor de forsøger at reparere folks lamper, symaskiner og itugået legetøj.

»Sofaen tiltaler mig ikke rigtigt. Jeg vil meget hellere bruge mine kvalifikationer som gammel smed til noget. Og så fungerer det også lidt som en slags mandeklub, hvor det er meget nemmere at få talt sammen om alt det, der kan være grimt og svært i livet, når man ikke behøver se folk i øjnene, men kan bruge sine hænder imens,« siger Erling Deigaard.

Arbejdsfællesskabet i fikseværkstedet fungerer også som en slags mandeklub, hvor mændene kan tale med hinanden om børn, pensionisttilværelse og livet i det hele taget.
Arbejdsfællesskabet i fikseværkstedet fungerer også som en slags mandeklub, hvor mændene kan tale med hinanden om børn, pensionisttilværelse og livet i det hele taget. Foto: Byrd / Rasmus Laurvig
Vis mere

To dage om ugen bruger fikse-mændene tiden på at bygge et nyt og større værksted, for de er efterhånden blevet så mange, at pladsen er blevet for trang.

En af dem, der er kommet til, er Willy Pirok, der er førtidspensionist og bor i Hjortshøj by, men godt kan lide at komme i fikseværkstedet.

»Da jeg røg ud af arbejdsmarkedet, savnede jeg at være en del af et arbejdsfællesskab, og det kan jeg være her. Vi arbejder sammen, fortæller hinanden røverhistorier i pauserne og deler også gerne et par snapse til frokost,« siger Willy Pirok.

Willy Pirok bor inde i Hjortshøj by og bor ikke i andelssamfundet, men han kommer her tit for at være frivillig i fikseværkstedet.
Willy Pirok bor inde i Hjortshøj by og bor ikke i andelssamfundet, men han kommer her tit for at være frivillig i fikseværkstedet. Foto: Byrd / Rasmus Laurvig
Vis mere

Gennem de seneste 30 år har andelssamfundet ikke altid været lige populært. Ifølge Erling Deigaard ramte fællesskabet sit lavpunkt i midten af 00erne, da individualismen var på sit højeste, mens den stigende klimabevidsthed de senere år har fået stedets popularitet til at stige igen.

Det kan man også se på huspriserne, der er steget løbende. Da 42-årige Ann-Katrine Friis købte et hus i andelssamfundet i 2017 sammen med sin mand og fire børn, måtte familien byde over prisen på 3,7 millioner kroner for at få huset.

»Vi har bestemt ikke fortrudt, at vi har skiftet København ud med andelssamfundet. Her kan vores børn løbe og lege frit, og det føles lidt, som om vi bor på en bondegård,« siger hun.

Ann-Katrine Friis, der lige nu på barsel med Marie på fem måneder, har valgt at bosætte sig i andelssamfundet, fordi hun synes, det er et godt sted for børn at vokse op.
Ann-Katrine Friis, der lige nu på barsel med Marie på fem måneder, har valgt at bosætte sig i andelssamfundet, fordi hun synes, det er et godt sted for børn at vokse op. Foto: Byrd / Rasmus Laurvig
Vis mere

Landsforeningen for økosamfund oplyser, at foreningen generelt oplever stigende interesse for at etablere nye bofællesskaber og økosamfund. Lige nu har foreningen kendskab til mindst ni nye projekter, der er undervejs.