Det er 29. september 2011. Daniel Stroh er taget i Jomfru Ane Gade for at fejre sin lillebrors 18-års fødselsdag.

De er en vennegruppe på 20-25 mennesker af sted, og der er godt gang i festen. Men på et tidspunkt opstår der tumult med to brødre, der ikke er en del af selskabet. Og mens Daniel står og snakker med en dørmand ude foran diskoteket, får han en knytnæve i ansigtet, der smadrer hans briller. Glasskår sætter sig i hans venstre øje.

Han rammer Jomfru Ane Gades ubarmhjertige brosten og er kortvarigt væk.

»Da jeg vågner igen, opdager jeg gradvist, at jeg har blod ned ad tøjet, men jeg vidste ikke, hvor galt det stod til på det tidspunkt.«

Det tog lang tid efter overfaldet, før Daniel Stroh fandt sig til rette med sit udseende. Men han bryder sig stadig ikke om at vise sig frem.
Det tog lang tid efter overfaldet, før Daniel Stroh fandt sig til rette med sit udseende. Men han bryder sig stadig ikke om at vise sig frem. Foto: Daniel Stroh
Vis mere

Det er ikke til at få en ambulance til Jomfru Ane Gade, så Daniel kører ind på skadestuen i en taxa. Han bliver tilset i akutafdelingen og får at vide, han skal indlægges og derefter opereres i øjet. Muligvis vil operationen kunne rette op på noget af skaden, og måske vil han kunne se fem-ti procent, får han at vide.

Men Daniel Stroh mister i stedet helt synet på sit venstre øje.

»Jeg var irriteret, vred og ked af det. Jeg bankede knytnæven ind i væggen to gange, efter jeg kom hjem. Det var et identitetstab, jeg skulle forholde mig til. Pludselig skal man jo forholde sig til sit udseende på en helt anden måde,« siger han og fortsætter:

»Det har noget at gøre med, at jeg allerede er en minoritet på et plan, og nu blev det en dobbelteksponering, som jeg ikke bryder mig om,« fortæller Daniel Thomas Stroh, der har ugandiske og schweiziske rødder.

Og processen med at acceptere sit nye udseende og ikke mindst den akrylprotese, der skal foregive, at hans venstre øje stadig er, som det var inden den nat, er ikke nem for ham.

»Jeg havde en idé om, at hvis jeg tog det her fremmedlegeme til mig, så accepterede jeg også, at jeg var forandret for altid. Så i lang tid gik jeg med et sammenknebet øje, fordi jeg ikke ville acceptere det.«

Daniel Stroh sammen med sin ven, fotografen Jonah Pinny.
Daniel Stroh sammen med sin ven, fotografen Jonah Pinny.
Vis mere

Det har også forandret ham psykisk. For når man ikke kan se på sin ene side, bliver det sværere at bedømme, når der er fare på færde.

»Jeg har altid været den observante type, og den alarmknap bliver større, når du ikke kan se på den ene side. Jeg havde en oplevelse med en kvinde, der kastede sig ud fra Rundetårn. Jeg kunne høre det ske, men jeg så det ikke.«

I dag har han fundet sig mere til rette med sit udseende, men han bryder sig stadig ikke om at vise sig frem.

»Det er mest, når der skal tages billeder af mig, eller hvis jeg skal facetime med folk, at jeg har det svært. Mine venner vil nok sige, at jeg er noget af en mystiker, der ikke viser mit ansigt.«

Så er det måske heldigt nok, at han har valgt en karriere bag kameraet. Inspireret af 'Ringenes herre'-filmene havde han år forinden den skæbnesvangre nat tænkt, at det var da sådan noget, han godt gad at bruge sit liv på.

»En af mine venner sagde til mig efter mit synstab, at nu var det lettere for mig at finde ud af, hvad jeg ville med mit liv. For jeg kunne jo ikke arbejde med film.«

Daniel Stroh sammen med sin gode ven, Søren Mignon, der spiller hovedrollen i hans kortfilm 'Den som flyver', der gav ham en nominering til Ekko Shortlist Award.
Daniel Stroh sammen med sin gode ven, Søren Mignon, der spiller hovedrollen i hans kortfilm 'Den som flyver', der gav ham en nominering til Ekko Shortlist Award.
Vis mere

Det gav bare Daniel Stroh mere blod på tanden, og han startede på Den Europæiske Filmhøjskole. Og hvor det var stjerneinstruktøren Peter Jacksons 'Ringenes herre'-film, der startede hans fascination, blev han her introduceret til de helt store klassikere.

Carl Th. Dreyer. Federico Fellini. Akira Kurosawa. Den slags instruktører.

»Det var der, mediet og dets uendelige muligheder for alvor åbnede sig for mig.«

Men det er lige ved at slå ham ud, da han søger senere ind på Den Danske Filmskole og ikke kommer ind.

Indtil han på en tømmermandssøndag sætter sig ned og skriver kortfilmen 'Den som flyver'. Han får sine venner til at spille de forskellige roller i filmen. Og den vækker så meget genklang, at den bliver nomineret til Ekko Shortlist Award i 2019.

Det giver ham igen blod på tanden, og i dag driver han produktionsselskabet New Alaska sammen med venner, mens han samtidig skriver på et fiktionsprojekt.

Daniel Stroh er blind på det ene øje og er filminstruktør. Det ser han ingen modsætning i.
Daniel Stroh er blind på det ene øje og er filminstruktør. Det ser han ingen modsætning i. Foto: Daniel Stroh
Vis mere

Nu er det instruktører som Denis Villeneuve, Steve McQueen, Jeff Nichols og Alex Garland, som den unge instruktør lader sig inspirere af.

Selv ser han ingen modsætning i at være blind på det ene øje og vælge en meget visuel levevej.

»Jeg ser det som en interessant kamp at tage. Jeg har et ønske om, at alle former for minoriteter i fremtiden kan gøre det, de vil. Når jeg er en gammel mand, ville det da være fedt, hvis bare én havde ladet sig inspirere af mig.«