Det endte helt galt for en mand fra Farsø, da han tirsdag var på jagt på årets største jagtdag, 16. maj.

Manden, der er i starten af 70erne, kom nemlig til at skyde sig selv i foden tidligt tirsdag morgen under jagten.

»Han taber sin riffel og så går den af, så han bliver ramt i foden,« fortæller Ole Buus, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Der blev sendt en ambulance til stedet, og manden blev taget med på skadestuen.

»Det er ret overfladiske skader, der er sket, og manden har det efter omstændighederne godt,« siger vagtchefen.

Han oplyser desuden, at det er mandens langetå, der er blevet ramt af skuddet.

Bukkejagten i Danmark blev indledt mandag, men der var op mod 20.000 jægere, der ikke kunne fatte riflen og indlede jagten.

Det skete fordi Rigspolitiets nye it-system har meget svært ved at håndtere våbentilladelser. Noget der har fået Folketingets Ombudsmand til at gå ind i sagen. Det kan du læse mere om her.

Bukkesæsonen løber frem til 15. juli.