Prinsesse Benedikte fejrer sin runde dag både i Danmark og Tyskland. »Det glædelige håb,« kaldte Berlingske hende, da hun kom til verden 29. april i det næstsidste besættelsesår.
Der skal være stor fest, når Hendes Kongelige Højhed prinsesse Benedikte bliver 70 år i dag.
I Prinsessens hjem på slottet i Berleburg er hendes mand, prins Richard, vært ved en festmiddag for familie og venner fra Danmark og Tyskland. Blandt gæsterne er naturligvis prinsesse Benediktes storesøster, Dronningen, og hendes lillesøster, dronning Anne-Marie.
Se billedserien:
Desuden overrækker repræsentanter for Dronning Isabella Fonden på fredag i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg, prinsesse Benedikte et portrætmaleri af prinsessen udført af Lars Physant. (Dronning Isabella Fonden blev oprettet i Madrid i 2002 for at forbedre spaniernes kendskab til dansk kultur. Fonden har navn efter Kong Christian II’s dronning, der som prinsesse Isabella af Kastilien kom til København i 1515.)
Fredag vil der også være reception for familie, venner, repræsentanter for hoffet, repræsentanter for det officielle Danmark samt for prinsessens protektioner. Også med deltagelse af Dronningen og Prinsgemalen.
Anderledes dystert så det ud hin lørdag aften i april 1944, da Prinsessen kom til verden. »Det glædelige håb,« kaldte Berlingske hende på forsiden af avisen dagen efter.
»Den nyfødte Prinsesses ældre Søster er i sin indtagende, umiddelbare Barnlighed den københavnske Befolknings erklærede Yndling, og det tør forudsiges, at ogsaa Kronprinsesse Ingrids yngste Datter vil erobre Hjerterne,« spåede avisen i sin hyldest.
Den søndag lod Berlingske krig være krig, reducerede de censurerede nyheder til notestof og fokuserede på det nationale. Forsiden blev ryddet og avisen flød over af begejstring over det kongelige »lyspunkt« i det mørke, lovløse næstsidste besættelsesforår.
Modsat sine søstre måtte det kongelige krigsbarn undvære de obligatoriske 21 salutskud fra Batteriet Sixtus på Holmen. Men søndag aften genlød København alligevel af bragene fra 21 bomber, der blev bragt til at detonere i Ørstedsparken. Det var modstandsgruppen Holger Danskes hilsen til landets populære kronprinspar. I Holmens Kirke blev hun knap en måned senere døbt Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid, Prinsesse til Danmark.
Prinsessen voksede op som kong Frederik og dronning Ingrids pligtopfyldende mellembarn i Danmarks erklærede mønsterfamilie. En glad barndom i trygge rammer, har hun betegnet det. Og »den mest kongelige af de tre døtre«, blev prinsessen med den ulastelige fremtoning tidligt kaldt.
Prinsessen oplevede det ikke som et problem at vokse op som den mellemste af tre søstre, fortalte hun i Billed-Bladet i sidste uge: »Sommetider var det de to store, der fik lov til noget, og somme tider blev der taget særlige hensyn til de to små, når min storesøster skulle noget for sig selv. Så jeg synes, jeg har fået det bedste af begge verdener.«
Prinsessens perfektionisme gjorde hendes søstre, Dronningen og dronning Anne-Marie, kærligt grin med i den tale, de holdt, da prinsesse Benedikte og prins Richard fejrede sølvbryllup i 1993.
»Mode har altid interesseret mig,« sagde hun om sin altid elegante fremtoning. »Jeg havde et forbillede i min mor, der absolut var meget stilsikker. Det er måske arveligt?« Prinsessen får stadig syet en del tøj i Danmark. Ikke mindst aftenroberne.
Ved den daværende prinsesse Beatrix af Nederlandenes bryllup mødte Prinsesen i 1966 sin fremtidige mand, den tysk-svenske prins Richard til Sayn-Wittgenstein-Berleburg. De blev gift 3. februar 1968 i Fredensborg Slotskirke og bosatte sig på hans families slot i Berleburg, der ligger i det vestlige Tyskland i delstaten Nordrhein-Westfalen.
Da hun blev gift bevarede prinsesse Benedikte sin titel som Prinsesse til Danmark og sin plads i den danske tronfølge, og hun repræsenterer sin storesøster ved officielle og halv-officielle lejligheder. Hun er desuden formand for Pigespejdernes Fællesråd og Den Danske Komité til Støtte for Internationale Spejderformål samt protektor for 35 inden- og udenlandske humanitære og sportslige organisationer.
Prinsessen kører stadig selv de syv-otte timer som turen til Danmark tager. Selv siger hun, at hun så slapper af, når hun når færgen, men at hun ser frem til, at der kommer en tunnel.
I modsætning til sin storesøster, Dronningen, har prinsesse Benedikte mobiltelefon, og de taler ofte sammen i telefon. Om mobiltelefonen sagde hun til Billed-Bladet: »Jeg er nu ikke specielt god til at bruge den, jeg synes, den forstyrrer mig. Jeg synes også, det er vildt irriterende, når andre menneskers mobiltelefon ringer, og de lige skal høre, hvem det er. Det er også uhøfligt.«
Om at blive ældre har Prinsessen tidligere sagt til Berlingske: »Alder er ikke en forfærdelig ting. Hver alder er god, og man kan alligevel ikke ændre den. Hvorfor så ikke få det bedste ud af den alder, man lever med?« Og om at blive 70 har hun tilføjet: »Man skal ikke tro, at man er 48 – og slet ikke 20. De rynker man får, skal man stå ved. De er med til at give karakter.«
Prins Richard var for nogle år siden ramt af kræft. Til Billed-Bladet sagde prinsesse Benedikte i sidste uge om sin mand: »Han har det godt i dag. Det tog nogen tid at blive rask, og på et tidspunkt troede han ikke selv, at han ville komme over det. Men jeg sagde hele tiden: »Du må kæmpe og ikke give op.« For man skal selv være med til at kæmpe. Men der skal også gode læger og en portion held til. Hele familien er meget taknemmelig over, at han er kommet sig.«
Prinsesse Benedikte og prins Richard har tre voksne børn og tre børnebørn: prins Gustav, 45 år, der er forst- og økonomiuddannet, og som har overtaget godset. Alexandra, 43 år, der er kunsthistoriker og gift med bankmanden, greve Jefferson von Pfeil und Klein-Ellguth, med hvem hun har to børn, Gustav og Ingrid. Og Nathalie, 38 år, der blev borgerligt viet til Alexander Johannsmann 27. maj 2010 og kirkeligt viet 18. juni 2011 i Berleburg. Parret har sønnen Konstantin Gustav Heinrich Richard Johannsmann, der er født 24. juli 2010.
