Brystkræften spiller en stor rolle i grevinde Alexandras liv. Ikke fordi hun er ambassadør for sagen, men fordi hun har haft sygdommen tæt inde på livet. Flere af hendes nære veninder har været ramt af kræften, der rammer en ud af ni kvinder og er den hyppigste kræftform blandt danske kvinder.

Brystkræft har haft en stor påvirkning på hendes liv.

- Sygdommen rammer ikke kun den enkelte kvinde. Den rammer hele familien. Så jeg tilbød, at jeg kunne hente børnene eller lave mad eller andre ting, som man som mor står for hele tiden, og som andre måske tager for givet, men i sådan en situation har man simpelthen ikke overskud til at tænke over det, siger grevinde Alexandra.

Oplevelsen gjorde hende bevidst om, hvor vigtig en rolle de pårørende har, når man er ramt af sygdommen.

Angsten for at sige noget forkert

- Jeg synes, vi er for dårlige til at lytte til folk. Vi er så angste for at sige noget forkert. Så tager man ikke telefonen, og så besøger man ikke den syge. Det synes jeg er synd for begge parter. For hvis man har et godt venindeskab, så skal man også være der for hinanden. Det er ligesom et ægteskab. Man skal også være der, når det er dårlige tider, siger Alexandra.

Selv efter veninderne er blevet kureret, mærker Alexandra den effekt, som sygdommen har haft på deres liv.

- Det er jo ikke kun behandlingen, der er hård for kvinderne. Bagefter er man enormt mærket af det. Kvinderne går hele tiden rundt og frygter, om den kommer igen. Der er en angst, som hele tiden sidder i baghovedet. Den mærker man tydeligt som veninde til en brystkræftramt, siger Alexandra.

I sit samarbejde med Kræftens Bekæmpelse har hun mødt rigtig mange kvinder, der har fået fjernet bryster i deres behandling. Dette har stor effekt på kvindeligheden.

Tag imod tilbuddene

- Når man får fjernet et bryst, er det jo som en skamfering for kvinden. Det minder jo hele tiden kvinden om, at hun er ramt af sygdommen, siger grevinden.

Som 46-årig falder hun inden for den aldersgruppe, der bør være særlig opmærksom på helbredet. Det sætter hun stor fokus på i hverdagen.

- Jo ældre man bliver, des flere i ens omgangskreds bliver påvirket af sygdommen. Jeg tænker rigtig meget over at sørge for at tjekke mig selv og tage imod de tilbud, man får om at blive tjekket. Det synes jeg, man skylder sig selv, når man har muligheden, siger Alexandra, som derudover er meget bevidst om sin krop.

- Jeg sørger for at spise sundt og motionere. Jeg prøver altid at få trænet tre gange om ugen. Det er vigtigt, at man er bedste ven med sin krop og kender den, så man kan mærke, hvis noget ændrer sig, siger Alexandra.