Det kom nok bag på mange, at kong Frederik rejste væk på et privat weekendophold kort efter dronning Margrethes uheldige fald, for derefter at dukke op foran pressen hos sin fætter i Berleburg.
Men faktisk kan det ses som en ret smart manøvre for Kongehuset, lyder det fra kommunikationsekspert-
For selvom Kongens rejse førte til nogle løftede øjenbryn, og at det næppe gjorde det bedre, at Kongehuset kaldte den privat og ikke ville fortælle, hvor han skulle hen, så er det endt som et stærkt kommunikationsmæssigt træk for Kongehuset.
Det fortæller Anna Thygesen i den nyeste udgave af B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen'.
For den private tur var ikke mere privat, end at tysk presse kunne afsløre, at Kongen var taget ned til sin fætter, prins Gustav, af Berleburg, hvor de to sammen hilste på deltagerne i et tysk racerløb.
Og det var smart, at lade tyskerne afsløre destinationen, mener Anna Thygesen.
»Jeg tænker, at det var smart at redefinere privat efter det 'unævnelige' (Kongens tur til Madrid, red.), at det ikke handler om hemmelige eller lyssky ting eller en eller anden gammel studentervens 50-års fødselsdag, som de ikke vil have billede fra,« siger hun og tilføjer:
»Jeg synes faktisk, det er en smart manøvre, for det viser, at de kan have et behov for at være privat en gang imellem, som i hvert fald ikke skal lugte af, at det er noget hemmeligt, og at ingen må vide noget. Det er en strategisk smart manøvre.«
Hør mere om dronning Margrethes sygdom, samt om balladen om Kongehusets påståede naziforbindelser i 'Kongehuset bag kulissen', hvor kongehuskommentator Thomas Larsen og kommunikationsekspert Anna Thygesen også debatterer kongehusets farvel til De Konservative.
Lyt i Spotify, på Apple Podcast eller ved at trykke play herunder.