Din mening betyder meget mere, end du tror.

Dronning Margrethe, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary holder formentlig nøje øje, når der bliver lavet meningsmålinger om Kongehuset. For modsat folketingspolitikere, der skal vælges hvert fjerde år, så er den kongelige familie jo i sagens natur aldrig på valg.

Og det betyder, at meningsmålinger reelt er Kongehusets eneste pejlemærke for, om de gør det godt eller dårligt. Meningsmålinger giver således de royale et vink med en vognstang om folkets opbakning. Både til selve Kongehuset, men også til de enkelte beslutninger, som de træffer.

Det vurderer historiker og kongehusekspert, Lars Hovbakke Sørensen.

Opbakningen til Kongehuset er meget stor i Danmark. I 2020 sagde 84 procent af danskerne, at de bakker op om institutionen.
Opbakningen til Kongehuset er meget stor i Danmark. I 2020 sagde 84 procent af danskerne, at de bakker op om institutionen. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»De kan hele tiden rette ind efter det, og de tager bestik af det. Fordi det hele står og falder med opbakningen i befolkningen,« siger han til B.T.

Han bakkes op af sin kollega, Sebastian Olden-Jørgensen.

»En betragtning er jo, at politikere får afregning ved kasse 1. Det vil sige, at de kan have en fornemmelse, men senest hvert fjerde år ved man, hvor man står. Det ved Kongehuset ikke, og meningsmålinger er det eneste, de har,« siger han og tilføjer:

»Derfor antager jeg, at de læser dem med stor interesse.«

Der har været masser af grunde til at følge med i meningsmålingerne i 2022. For selvom det har været et år med store fejringer i Kongehuset, har det også budt på to meget store kriser.

Prins Christian stoppede på Herlufsholm Kostskole efter TV 2 afslørede, at skolen havde massive problemer med vold og mobning. Prinsesse Isabella skulle være begyndt der i august, men sådan blev det heller ikke.
Prins Christian stoppede på Herlufsholm Kostskole efter TV 2 afslørede, at skolen havde massive problemer med vold og mobning. Prinsesse Isabella skulle være begyndt der i august, men sådan blev det heller ikke. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Den første handlede om prins Christians skolegang på den skandaleramte kostskole, Herlufsholm, og den anden var en familiekrise, der blev udløst af Dronningens beslutning om at fratage prins Joachims børn deres prinse- og prinsessetitler.

I den første krise sagde 37 procent af danskerne i en YouGov for B.T., at kronprinsparret burde trække prins Christian hjem fra Herlufsholm, mens 17 procent mente, at han kunne fortsætte.

Under krisen led kronprinsparrets popularitet et dyk.

Kronprinsparret valgte som bekendt at trække børnene ud og var således atter på bølgelængde med danskerne. Og derefter steg parrets popularitet igen.

»Det har helt klart haft en betydning,« siger Hovbakke Sørensen og forklarer, at Kongehuset i meget højere grad kan kigge på meningsmålinger, når det kommer til enkeltsager.

Medlemmerne af Kongehuset har således god mulighed for at kunne trække i bremsen og rette ind, inden opbakningen i befolkningen falder.

»Det hænger sammen med, at der er en kæmpe interesse for Kongehuset, og det er i og for sig Dronningens fortjeneste, fordi hun har gjort monarkiet populært i sin regeringstid,« siger han og minder om, at opbakningen til Kongehuset, da Dronningen tog over i 1972, var relativ lav.

Kronprinsparret er altid nogle af de mest populære medlemmer af Kongehuset. Men i 2022 faldt deres popularitet en smule efter sagen om prins Christians kostskole.
Kronprinsparret er altid nogle af de mest populære medlemmer af Kongehuset. Men i 2022 faldt deres popularitet en smule efter sagen om prins Christians kostskole. Foto: Ida Marie Odgaard
Vis mere

Dengang var halvdelen af befolkningen republikanere, der ønskede at afskaffe monarkiet som styreform. Det var godt nok også i kølvandet på ungdomsoprøret – men:

»Det hænger nok også sammen med, at Kongen og Kongehuset inden 1970erne reelt ikke anede, om de havde befolkningens opbakning eller ej. De kunne ikke vide, hvad befolkningen syntes. Der måtte de bare have en fornemmelse for det, og det kan have medvirket til, at tilslutningen til Kongehuset ikke var god i 1970erne,« forklarer Lars Hovbakke Sørensen.

I dag er det ganske anderledes. I 2018 sagde 76,4 procent af danskerne, at de støtter op om monarkiet, mens blot 14,6 procent identificerer sig som republikanere.

Og i en Kantar Gallup fra 2020 sagde hele 84 procent af danskerne, at de i høj eller nogen grad værdsætter det danske kongehus.

I dag måler B.T. som det eneste medie medlemmerne af Kongehusets popularitet som minimum to gange årligt. Normalt er der meget få udsving, og for tiden er det Dronningen og kronprinsparret, der er de helt store vindere.

Navnlig Kronprinsens popularitet er en kommunikationsmæssig genistreg, mener Lars Hovbakke Sørensen. I 1980erne og 1990erne kæmpede han nemlig med dårlige meningsmålinger. Mange mente, at prins Joachim ville være en bedre konge end Kronprinsen.

»Der har man utvivlsomt haft en strategi, og der har man satset på at gøre ham til en folkelig kronprins. Det har passet fint med, at befolkningen gerne ville have, at de kongelige blev mere uformelle,« siger Hovbakke Sørensen.

Kronprinsens popularitet er i dag den højeste i hele Kongehuset. 80 procent af danskerne synes 'godt' eller 'meget godt' om kronprins Frederik.

B.T. bringer de kommende dage dugfriske meningsmålinger, der afslører, hvad danskerne mener om de enkelte medlemmer af Kongehuset.

Kom med til Året der gik i Kongehuset på B.T., hvor B.T.s royale korrespondent, Jacob Heinel Jensen og Berlingskes kongehuskommentator, Jakob Steen Olsen, taler om det kriseramte år i Kongehuset. Vært er Fie West Madsen og arrangementet er den 14/12 i Pilestræde.

Biletter koster blot 100 kroner og kan købes her.