Han ser dejlig ud! Dronning Margrethe var tydeligvis glad for at både hendes nye barnebarn og svigerdatter, prinsesse Marie havde det godt oven på nattens fødsel, da hun sent mandag eftermiddag aflagde visit på Rigshospitalet.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Dronningen ankom ved 17-tiden til Rigshospitalet for at ønske Marie og Joachim til lykke med deres lille prins.

Knap havde prins Henrik, prins Felix og prins Nikolaj forladt Rigshospitalet efter et 45 minutter langt barselsbesøg, før dronning Margrethe ankom.

Margrethe var iført grå spadseredragt og opsat hår, og i hånden havde hun en gavepose fra Illum.

SE BILLEDSERIE
  • I kø for at sige tillykke


Dronningen havde ikke tid til at svare på spørgsmål fra pressen før hun ilede videre for at se det nye medlem af kongefamilien. Men efter besøget fortalte en smilende dronning, at det lille, nye medlem af kongefamilien er 'meget flot'.

- Han ser dejlig ud og han har det godt, sagde dronningen, som også bekræftede at moderen, prinsesse Marie, har det godt efter fødslen.

Dronningen: En fin, lille dreng


For prinsesse Marie og prins Joachim blev det en lang dag. Da bt.dks reporter lidt efter klokken 22 kiggede op mod prinsessens rum på fødegangen var der stadig lys i vinduerne.