Lej en klassiker og kør på opdagelse i The Cotswolds, hvor Londons jetset trækker ud i weekenderne, og landsbyerne oser af Barnaby og en verden af i går.
Den ældre dame smiler venligt, da hun kommer med menukortet. Hun ligner en engelsk udgave af den søde gamle dame uden på småkagepakkerne fra Karen Wulff. I Danmark ville hun for længst være spyttet ud af arbejdsmarkedet og erstattet af en tyggegummityggende blond evighedsstuderende. Det ville hun i virkeligheden også i England.
Men det her er ikke England som det opleves i London, Manchester eller Brighton. Det her er The Cotswolds. En overklassetidslomme to timers kørsel nordøst for London. Det er her, de dyre drenge og piger holder til i weekenden, og man forstår godt hvorfor.
Landsbyerne er som en kulisse til Barnaby. Stenkirker, lave skæve huse og et par pubber med navne som »The Hound and Horseman« eller »The Lion & Bear«. Mellem landsbyerne snor de smalle veje sig mellem høje hække og stendiger. Kommer der modkørende, er det helt ned i fart og ind til siden.
The Costwolds
The Cotswolds dækker et område, der er cirka 50 km bredt og 150 km langt. Lige nord for The Cotswolds ligger Birmingham, og i det sydøstlige hjørne kan man ane Oxford i horisonten. Gennem området løber en skovklædt bakkekam, og her har ikke været meget at komme efter, før det blev moderne at tage derhen, hvor der ikke er noget at komme efter.
Derfor har landsbyerne undgået efterkrigstidens ucharmerende typehusbyggerier. Havde hovedgaderne været belagt med brosten i stedet for asfalt, ville en hestevogn eller en enlig rytter ikke virke spor malplaceret. Men i stedet for skomagere, sadelmagere og bødkere, er butikkerne i dag antikvitetsforretninger, caféer, økologiske fødevareforretninger eller dyre tøjbutikker. Alle nænsomt integreret i den historiske kulisse.
Fordi tiden står stille i The Cotswolds – i hvert fald på overfladen – Så opleves det så meget desto mere rigtigt, at gøre besøget i en klassisk vogn. Nærmere bestemt i en Triumph TR 6 fra 1974. I en af halvfjerdsernes automobile signaturfarver: skriggul. Bilen er lille, men vaks, og med taget foldet ned, kommer stemningerne i de enkelte landsbyer helt ind i kabinen. Og omgivelserne sætter pris på vognen.
En issælger med stråhat vinker anerkendende, som om han billigere det trillende bidrag til områdets historiske arv. Både Birmingham og Oxford har historisk set været store bilindustrielle magtcentre, og de bakkede og snoede veje i The Cotswolds, har i over 100 år været værdsat af bilfabrikkernes testchauffører.
Biler og æstetik
Bilen er lejet hos theopenroad.co.uk, der har en hel flåde af klassiske biler i alle prisklasser. Fra den smukke og elegante Jaguar E-type, til den lille, men charmerende Triumph Spitfire. De kan lejes for en dag fra 750 kr. inkl. forsikring, og Tony Merrygold, der ejer theopenroad.co.uk, er grundig i sin introduktion til bilerne, og gavmild med gode råd til, hvad du skal besøge.
På cotswoldsvintagetours.com kan man finde en række turruteforslag. Der er forslag til både de historieinteresserede, dem, der gerne vil shoppe, og dem, der bare ønsker at indsnuse landsbyernes charme. I virkeligheden bør man sætte et par dage af til visitten og overnatte på en af de mange B&Bs i området.
Som for eksempel The Machado Gallery, der ligger tæt ved theopenroads garage. Her har Sue Machado indrettet sin B&B i et par gamle butikslokaler og væltet væggene mellem dem.
Det er kringlet indrettet med lavt til loftet. Men gavmild brug af ovenlysvinduer og glaspartier ud til den lille frugthave i gården gør det charmerende på den særligt, lidt gammeldags, britiske facon, der giver kronisk lyst til te og scones med flødeskum. Akkurat som caféerne i landsbyerne.
Gennem britiske landskaber
Stopper både i Moreton-in-Marsh og Burton-on-the-water (det hedder de faktisk). Alle byerne overstimulerer min indre anglofili. Burton-on-the-water er særligt charmerende med det lave vandløb, der langsomt glider gennem byen. Mellem to af broerne er der lavet stenbund og sider på kanalen, og der er ikke dybere end 25 cm.
På særligt varme sommerdage kan man være heldig at falde over de lokale, der udkæmpe en aquatisk fodboldkamp i kanalen mellem de to broer. Køber en kop te og sidder i skyggen en stund, men denne dag er der ikke optræk til en kamp. Triller videre til Stow-on-the-Wold, der er det tætteste, man kommer på en central by i The Cotswolds.
Og det er her, jeg ender i hænderne på de to ældre damer, der driver St. Edward’s Cafe. Bestiller en omelet og en cola, og straks trisser den ene af de forklædeiklædte damer ud i køkkenet. Der piskes, skramles med pander og steges. 12 minutter efter serveres omeletten i en sø af fedtstof, der illustrerer stedets høje klassiske husmodertroværdig.
Held og lykke til den fedtforskrækkede og ulykkesaglige glutenallergiker, der får forvildet sig herind. Men kørsel i åben vogn virker stimulerende på appetitten. Den friske luft, vind-støjen, der blander sig med motorstøjen, og lugtene af sommerramt udkantsengland.
Nostalgi og autencitet
Efter 7 timer og 250 km er det tid til at aflevere det gule lyn. Fylder den op på en charmeforladt Shell-tank. Savner en god, gammeldags bemandet servicestation, hvor en mand iført kedeldragt og Castrolkasket spørger, om han skal fylde bilen helt op, inden han snupper hanen, afmonterer benzindækslet og tanker.
Selvom tiden står stille i The Cotswolds, er det ikke lykkedes dem at stoppe den helt. Trods alt. Men kombinationen af England af i går og de velhavende weekendbeboere gør The Cotswolds til et af de mest charmerende og velholdte hjørner af England, og med kun et par timers kørsel fra Heathrow, også en overraskende lettilgængelig destination.
Men stil lejebilen fra lufthavnen hos The Open Road og lej en klassisker til at udforske området i. Det er lige graden mere autentisk, og så får du appetit til omeletten på St. Edward’s.
