Flere eksperter undrer sig over, at sagen om muligt magtmisbrug i Venstre endnu ikke har givet negativ afkast på meningsmålingerne for partiet.

Venstre fører stadig overlegent i meningsmålinger. Partiet var ellers kommet i modvind, da fremtrædende Venstre-folk, herunder Troels Lund Poulsen, i begyndelsen af december blev mistænkt for magtmisbrug og skattelæk i forbindelse med skattesagen om statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). 

Det undrer politisk ekspert og chefredaktør på Fyns Amts Avis, Troels Mylenberg.

- Normalt kan man meget hurtigt aflæse umiddelbar tilslutning eller opbakning i meningsmålingerne. Men i den her sag, som kan blive én af de mest alvorlige i nyere dansk politik, har man stort set ikke set en forandring i vælgernes opbakning, siger Troels Mylenberg, som havde forventet større et udsving, specielt efter Lars Løkke Rasmussen uheldige presseoptræden, siger han.

LÆS OGSÅ: 

- Vi så en Lars Løkke, der gjorde en lidt latterlig figur ud af sig. Jeg havde da forestillet mig, at den plasken i vandet havde gjort en større forskel, og det forhold, at en tidligere minister nu er gået på orlov havde haft større betydning, siger han.

Svagt alternativ

En mulig begrundelse for den manglende vælgerlussing til Venstre skal måske findes i alternativet.

- Utilfredsheden med den siddende regering er større end mishaget ved de problemer Venstre er kommet i, siger Troels Mylenberg, som ikke mener, at det skyldes manglende interesse for sagen fra vælgernes side.

LÆS OGSÅ: 

Professor og valgforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen deler samme undren, men mener ligeledes, at årsagen skal findes i alternativet.

- Der er ikke ret mange stærke alternativer til et parti som Venstre. Derfor flygter man ikke bare væk fra partiet. Her kommer usikkerheden den anklagede til gode, siger Johannes Andersen.

Man afventer dommen

Sagen har fået meget plads i medierne, og har efterfølgende skabt stor debat. Den er samtidigt nået helt ind på Lars Løkke Rasmussens bord, og man mistænker også den tidligere statsminister for magtmisbrug.

LÆS OGSÅ: 

- Allerede nu er sagen alvorlig, men man kunne forestille sig, at vælgerne ikke vil afsige dom, før sagen er blevet undersøgt, siger Troels Mylenberg.

De mange skandaler har simpelthen gjort vælgerne hårdføre. De har lært, at afvente den endelige dom.

- Rækken af politiske skandaler har gjort, at der skal mere til, før man får folk til at flytte parti, siger Johannes Andersen, der dog forudser en kæmpe vælgerflugt, hvis det viser sig, at anklagerne holder stik.

En stor sag

- Den bliver en stor sag, en rigtig stor sag, hvis der viser sig at være noget i den. Det kan komme til at ramme partiet meget hårdt, hvis det viser sig at gå helt op til Lars Løkke, siger Johannes Andersen, som mener, at den kan blive mindst lige så ødelæggende som Tamilsagen.

LÆS OGSÅ: 

Ved seneste meningsmåling den 17 december lavet af Gallup havde Venstre 31,5 pct. af stemmerne. 10 pct. mere end det næststørste parti Socialdemokratiet.

HVAD TROR DU, AT VENSTRES 'SUCCES' I MENINGSMÅLINGERNE SKYLDES? DELTAG I DEBATTEN HERUNDER: