Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) flyttede fra bydelen Nørrebro i København, fordi han oplevede trusler fra unge med udenlandsk baggrund i det boligkvarter, hvor han boede med sin kæreste.

Det fortæller han i B.T.s politiske podcast 'Slottet & Sumpen', der har Joachim B. Olsen som vært, da snakken falder på, hvad Kaare Dybvad mener er den største værdikamp i dagens Danmark.

Her er svaret »hverdagsterror« og »dominanskultur« fra unge med indvandrerbaggrund.

»Jeg flyttede ind i et boligområde, der hedder Ågården (på Nørrebro i København, red.), hvor to tredjedele havde udenlandsk baggrund. Selvom man forsøgte at få et godt forhold til de her drenge og være venlig og rimelig, blev man tit mødt med en aggressiv tone og blev truet,« fortæller Kaare Dybvad.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad boede i en årrække på Nørrebro, men flyttede derfra da det gjorde ham utryg.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad boede i en årrække på Nørrebro, men flyttede derfra da det gjorde ham utryg. Foto: Mathias Svold
Vis mere

At Kaare Dybvad følte sig utryg på Nørrebro, er han formentlig ikke ene om.

I en stor tryghedsundersøgelse fra 2021 viste det sig, at 9,8 procent af de adspurgte borgere i Københavns politikreds følte sig utrygge ved at gå på gaden. Til sammenligning lå landsgennemsnittet på 7 procent.

I undersøgelsen blev de adspurgte også spurgt ind til forskellige typer af utryghedsskabende adfærd, de havde lagt mærke til i deres nabolag. Her svarede 60,7 procent fra Københavns politikreds, at de havde lagt mærke til grupper af børn og unge, der hang ud forskellige steder. Til sammenligning lå landsgennemsnittet her på 38,7 procent.

Et eksempel på de ting, Kaare Dybvad oplevede, da han boede på Nørrebro, var, da han gik gennem gården og så to unge drenge holde vagt. Han smilte til dem og spurgte, om de var i færd med at holde vagt,

»Men så svarede den ene, at nu skulle jeg lukke røven, for ellers ville han snitte mig i småstykker,« fortæller han.

Kaare Dybvad var i chok, hvorefter den anden af de to drenge løb hen til ham for at fortælle, at hans kammerat altså ikke mente det alvorligt.

Også hans kæreste oplevede ligeledes trusler. Trusler om voldtægt.

»For kvinder er det noget, der udfordrer ens tryghed i sådan et område,« siger Kaare Dybvad.

Hvordan gør de det helt konkret?

»Jamen, råber ad folk, at de kommer og voldtager dem.«

Og det var der en, der råbte til din kæreste?

»Ja. Der var mange oplevelser af den slags.«

En af de »mange oplevelser« var også, at Kaare Dybvad og en kammerat sad på café, hvor vennen fik en lussing af en, hvad Kaare Dybvad anslår, 11-årig dreng. Efter lidt tid vendte den 11-årige dreng tilbage kørende i en Toyota Carina, hvorefter han holdt hornet nede og pegede på os.

I 2013 flyttede Kaare Dybvad med sin kæreste væk fra Nørrebro, da han var »træt« af episoderne og ville væk fra »hverdagsterroren«.

»Når man oplever det tæt på, altså den der følelse af, at man ikke kan være tryg, så ændrer det noget i ens syn på, hvad tryghed er, og hvem man bor rundt omkring,« afslutter han.

I en rapport fra Justitsministeriet er tallene for unge i alderen 10-14 år, der enten var mistænkte eller sigtede i en forbrydelse i Københavns Kommune, steget fra 188 personer mellem 10 og 14 år i 2012 til 291 personer mellem 10 og 15 år i 2021.

En positiv nyhed er dog, at tallet for de 15 til 17-årige i samme kategori har været faldende fra 1.140 personer i 2012 til 909 personer i år 2021.

Lyt til hele interviewet i B.T.s politiske podcast 'Slottet & Sumpen' her: