Jehovas Vidner har ret til at få betalt operation i udlandet, hvis danske læger ikke vil operere uden mulighed for blodtransfusion

Medlemmer af Jehovas Vidner vil ikke modtage blod. Det er imod deres religion. Men hvis danske læger som konsekvens nægter at operere, fordi risikoen så er for stor, har patienten ret til at blive opereret i udlandet. Det kostede i februar måned den danske stat knap en halv million kroner. Et beløb, der fik Venstres sundhedspolitiske ordfører Sofie Løhde op i det røde felt.

- Ved første øjekast blev jeg forarget over at se, hvor stor udgiften var. Men dernæst havde jeg brug for et overblik over, hvilke krav man som patient kan stille til behandlingen i offentlig regi, fortæller Sofie Løhde.

ER DET RIMELIGT, AT MAN BLIVER SENDT TIL UDLANDET PÅ STATENS REGNING, FORDI MAN IKKE VIL MODTAGE BLOD? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN.



I februar måned var det en mandlig hjertepatient, der skulle opereres på Rigshospitalet. Manden var medlem af Jehovas Vidner og nægtede derfor at modtage blod. Kirurgerne på Rigshospitalet vurderede, at operationen ville være alt for risikabel på det grundlag. Derfor blev manden sendt med en ambulance til Berlin og opereret på statens regning.

Men ikke nok med det: Ambulancepersonalet skulle også indlogeres i Berlin. Mandens ledsagende hustru skulle også med, og indlogeres dernede med diæter. Og endelig skulle det Tyske Hjertecenter have betaling for at operere.

En samlet udgift svarende til 443.362 kr, oplyser Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til Sofie Løhde.

Til sammenligning vil behandling her i landet af en hjertekirurgisk patient med en tilsvarende diagnose koste mellem 268.977 kr - 422.501 kr. Afhængig af varigheden af forløbet.

- Det var en overraskelse for mig, at det offentlige ikke blot betalte for manden, mens også betalte transport og indlogering or hans medfølgende hustru. Hvornår er det blevet en offentlig opgave at betale for det, spørger Sofie Løhde

Jeg synes, at eksemplet rejser en række principielle spørgsmål om, hvor meget man som patient kan stille af krav til behandlingen i offentlig regi. Det kunne være at andre religiøse samfund havde andre krav, det kunne være, at nogen vil stille krav om at blive behandlet af en med bestemt hudfarve osv. Folk må for min skyld tro på lige, hvad de vil. Men hvor langt kan religion begrunde særbehandling på det offentliges regning, spørger Sofie Løhde.

Ministeriet oplyser, at der inden for de seneste år har været tre tilfælde, hvor Jehovas Vidner er sendt til behandling i udlandet. Udover hjertepatienten her i 2012, har en kvinde med cystisk fibrose været til undersøgelser i Berlin og en mandlig patient her henvist til levertransplantation i Göteborg. Samlet set har de tre henvisninger kostet staten 1.257.744 kr.

Og alle tre henvisninger er helt efter Sundhedsloven, siger lektor og Ph.d., Kent Kristensen fra Syddansk Universitet.

- Sundhedsministeriet har udtalt, at reglerne om nødvendigt også indebærer en ret til at blive henvist til et sygehus i udlandet, siger Kent Kristensen.

- Fortolkningen har haft et etisk udgangspunkt i forhold til respekt for patientens værdighed og ret til selvbestemmelse. Man har ikke tænkt i kroner og ører, Udover at frasige sig behandling med blodprodukter, er der rettigheder i forhold til for eksempel livsforlængende behandling. Men derudover er der ikke i sundhedsloven regler som tager højde for forskelle i religion. Heller ikke til særlig forplejning, eller om man vil behandles af personale af samme religion eller samme køn , siger Kent Kristensen.



Er det rimeligt, at man bliver sendt til udlandet på statens regning, fordi man ikke vil modtage blod? Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i BT onsdag.