De lavthængende frugter til finansiering af den kommende skattereform er plukket. Tilbage står et af de største tabuer i dansk politik.
Skatteminister Thor Möger Pedersens udtalelser i dagens Berlingske skal først og fremmest forberede partiets egne vælgere på det, der kommer. Nemlig en skattereform, der øger den matematiske ulighed i Danmark.
SF fik skrevet ind i regeringsgrundlaget, at en kommende skattereform, som sænker skatten på arbejde 'markant', skal være socialt afbalanceret, og det betyder altså – ved vi nu - at de, der ikke er i arbejde, ikke skal forvente del i lettelserne.
LÆS OGSÅ:
Lettelserne skal gå til de hårdtarbejdende danskere og tjene to formål. Lettelser i bunden – en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget - skal gøre det mere profitabelt at arbejde for de lavestlønnede. Og en lettelse af topskatten skal skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet.
Enhedslisten har meldt fra
Meldingen fra skatteministeren vil givetvis betyde nogen murren i SF-baglandet, og Enhedslisten har allerede meldt fra – det bliver ikke med deres stemmer, siger Frank Aaen. Men det bliver formentlig ikke her det store slag skal slås om skattereformen. Det bliver – som så ofte før - slagsmålet om, hvem der skal betale, der vil skille vandene.
Hvis lettelserne skal være markante og kunne mærkes både i bunden og toppen af skatteskalaen, så er det ganske mange milliarder, der skal findes ved andre forhøjelser af skatter og afgifter.
Øget gældsætning er ikke nogen mulighed, og der findes ikke enkle løsninger.
Her nogle af mulighederne:
Især de Radikale og de Konservative har argumenteret for mere brugerbetaling. Og det er muligvis en farbar vej - også fordi den kan være med til at ændre adfærden i eksempelvis sundhedssektoren.
Problemet er blot, viser tidligere undersøgelser, at der ikke er mange penge at hente, dels fordi man bliver nødt til at kompensere i en eller anden grad for de laveste indkomster, og fordi det er administrativt dyrt i mange tilfælde.
Øgede erhvervsskatter synes udelukket i en meget trængt konkurrencesituation for danske virksomheder – især hvis de borgerlige skal med i et forlig.
LÆS OGSÅ:
Afgifterne på sukker, fedt, alkohol og tobak er lige blevet forhøjet med fem milliarder med finansloven for i år.
Landbruget er i krise og kan næppe holde for en gang til.
I øjeblikket forhandles en energi- og klimaaftale, som ventes at hæve afgifter på el, varme med mere med tre til seks milliarder indfaset frem til 2010. Det er næppe realistisk at hæve de afgifter en gang til i forbindelse med en skattereform.
Tabu er tilbage
De lavthængende frugter er altså plukket. Tilbage står et af de største tabuer i dansk politik: Boligskatterne.
Økonomer og vismænd (som de radikale som bekendt lytter til ) har i årevis anbefalet højere boligskatter og af den nominelle fastfrysning af ejendomsværdiskatten, som blev fastlagt i 2001, ændres til en procentvis stigning med pristallet.
Det har regeringen i sit regeringsgrundlag lovet ikke at gøre i denne valgperiode. Men der er intet til hinder for, at man kan vedtage en forhøjelse af boligskatterne med ikrafttræden efter næste folketingsvalg. Det vil give ganske mange milliarder i kassen.
LÆS OGSÅ:
Men det kræver formentlig, at Venstre og Konservative er med i et forlig, og det er højest usikkert, Hvis meningsmålingerne ser ud som i dag, og regeringen er under pres, er svaret formentlig nej, så vil fristelsen til at påføre regeringen endnu et nederlag være for stor.
På Venstres landsmøde sidste år krævede formand Lars Løkke Rasmussen, at der gennemføres 'rigtige skattelettelser' altså ikke bare omlægninger. Finansieringen af dem skal være et lavere offentligt forbrug og nedskæringer - Ikke ligefrem nogen fremstrakt hånd til forhandlinger med SRSF.
