Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Selvom dine penge i begge tilfælde ender i partikasserne hos de borgerlige partier, så må SFere gerne støtte AP Møller ved at handle i Dansk Supermarked, men derimod bør de undgå Danske Bank, der ligeledes yder massiv støtte til partierne i blå blok.
- Jeg vil jo ikke forbyde folk at handle i Netto eller Føtex, men jeg opfordrer bare til, at man tænker sig om, når det handler om hvilken bank, man er kunde i, siger Jesper Petersen, skatteordfører i SF til Bt.dk.Tidligere i dag var han ude med en kraftig opfordring til alle Danske Bank kunder der sympatiserer med rød blok, at man skulle undgå banken fordi den poster store summer i de borgelige partiers valgkamp.
LÆS OGSÅ:
Men på spørgsmålet om hvorvidt vælgerer der holder med rød blok, så ikke burde undgå at lægge penge hos andre virksomheder, der støtter blå blok, trækker Jesper Petersen i land.
- Jeg handler også selv i Netto og Føtex. Det ville have for stor indflydelse på folks hverdag, hvis de skulle undgå bestemte supermarkeder. Det er noget andet med en bank, hvor man over en årrække betaler renter og gebyrer der er med til at finansiere de borgerlige, siger han.
Danske Banks partistøtte bliver sammen med andre bankernes donationer samlet i Finanssektorens Forening til Støtte af et Sundt og Konkurrencedygtigt Erhvervsliv (FFKE) - en forening under bankernes brancheorganisation, Finansrådet. Foreningen har de senere år sendt større bidrag til især Venstre og de Konservative.
Udover bankerne har Tivoli og Lego koncernen også givet penge til de borgerlige partier. Ved sidste valgkamp fik partierne støtte fra investeringsselskabet Kirkbi, der ejer hovedparten af aktierne i Lego. Og også Chr. Augustinus Fabrikker, der ejer en stor del af aktierne i Tivoli har spyttet penge i kassen hos de borgerlige partier.
Men det får ikke Jesper Petersen til at fraråde hverken en tur i Tivoli eller at forældre køber legoklodser til deres børn.
- Nej, det er at gå for langt, siger han til Bt.dk.