En fælles frygt får i disse dage offentligt ansatte over hele landet til at rykke sammen. De vil ruste sig, siger de. Stille et værn op imod finansminister Bjarne Corydon (S), som de beskylder for at ville bruge overenskomstforhandlingerne i 2015 til at skaffe milliarder af kroner til at polstre den offentlige økonomi.
- Lærerne er de første. Hvem bliver de næste?, lød således det ildevarslende slogan, som op imod 35.000 folkeskolelærere og sympatisører samledes om på Christiansborg Slotplads torsdag eftermiddag. Fagforeningslederne for politifolk, SOSU-assistenter, pædagoger og sygeplejersker er ikke i tvivl om, at deres faggrupper er de næste på Bjarne Corydons liste, og at han er ude efter deres varslingsbestemmelser, genetidsbetaling og måske også den arbejdsgiverbetalte frokostpause,
- Jeg deler den opfattelse, at lærerne tager skraldet i første omgang, og så kommer vi andre efterfølgende i 2015. Det er der mange indikationer på. Allerede ved de netop overståede overenskomstforhandlinger ville staten gerne have ændret vores arbejdstidsregler og betaling på skæve tider. Det afstod den fra, fordi den ikke ville have krig på flere fronter, siger Peter Ibsen, formand for Politiforbundet, og henviser til lockouten på lærerområdet, som i morgen går ind i sin tredje uge.
Både Peter Ibsen og de øvrige fagforeningsformænd for de offentligt ansatte mener, at regeringens udspil til Vækstplan.dk beviser sort på hvidt, at finansministeren er ude efter ikke alene lærernes, men også deres medlemmers arbejdstidsregler.
I udspillet står der, at regeringen ved bl.a. at se på arbejdstidsregler og arbejdsforhold vil effektivisere den offentlige sektor, så den kan give et bidrag på 12 mia. kr. til den offentlige økonomi frem mod 2020.
- Vækstplanen lægger op til, at overenskomsterne nu bliver trukket direkte ind i regeringens arbejde med at forbedre den offentlige økonomi. Banen er kridtet op forud for forhandlingerne i 2015. Allerede nu vil vi begynde at ruste os og se på, hvad vores modtræk skal være. Blandt andet en større koordinering mellem de forskellige faggrupper, siger Henning Petersen, formand for pædagogerne i BUPL.
På samme linje er FOAs formand, Dennis Kristensen, der repræsenterer SOSU-assistenter, portører og pædagogmedhjælpere.
- De næste to år skal bruges på, hvordan vi bedst kan stille et værn op imod at komme på Corydons dødsliste. Der er al mulig grund til, at de offentligt ansatte rykker sammen og mobiliserer, så vi ikke skal stille op til finansministerielle bøllebank gruppe for gruppe, siger Dennis Kristensen.
Fra sit kontor i Finansministeriet havde Bjarne Corydon torsdag udsigt til demonstrationen på Christiansborg Slotsplads fra første parket. Og selv om Corydon som enhver anden politiker har respekt for, at folk samles for at give udtryk for deres utilfredshed, så synes han samtidig, at der er gået alt for meget dramatik i debatten om, hvilke planer han angiveligt skulle have om de offentligt ansattes arbejdstid.
- Jeg har det sådan med den debat, at den trænger til at blive trukket ned på jorden. Jeg synes, at dramatikken er vildt overdrevet. De arbejdstidsregler, der gælder for lærere, er forskellige fra alle andre faggrupper, siger Bjarne Corydon og afviser, at der skulle ligge en liste i hans skuffe med navne på andre faggrupper, der står for tur.
Også professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen mener, at dele af fagbevægelsen har skruet lovlig meget op for retorikken, når de får det til at fremstå, som om at regeringen varmer op til et større opgør med de offentligt ansatte. Ifølge Flemming Ibsen er det helt naturligt, at en finansminister løbende vil effektivisere den offentlige sektor og lige netop det hårdhændede opgør med lærerne har været på vej i mange år.
- Jeg opfatter lærerkonflikten som en ret unik case. De seneste 10-20 år har der været kampe om lærernes arbejdstid. Kommunernes Landsforening (KL) har brugt krisen til at tage et opgør med Danmarks Lærerforening, og det har man givetvis fået støtte til på Christiansborg, som kommer til at føre det ud i livet med et lovindgreb. Men man ser spøgelser, hvis man ser et generelt felttog mod fagbevægelsen, siger Flemming Ibsen.
Sandt er det, at lærernes arbejdstidsregler i mange år har været en torn i øjet på skiftende regeringer. Venstres tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen har ligefrem rost SRSF-regeringen for sit mod til at skrive en ændring af lærernes arbejdstidsregler ind i sit udspil til en folkeskolereform, som en forudsætning for, at den kan føres ud i livet.
I de offentligt ansattes fagforeninger er man derimod chokeret, fordi man mener, at regeringen på den måde har lagt sig fast på udfaldet af lærernes overenskomstforhandlinger, inden de overhovedet gik i gang. FOA-formand Dennis Kristensen afviser, at han ser spøgelser.
- Der er lagt op til en fuldstændig gentagelse af den situation, vi oplever omkring lærerne i år. Regeringen kommer med et politisk udspil, nu er det Væksplan.dk, hvor den indregner en finansiering fra overenskomstforhandlinger, der ikke er afholdt endnu. Og så skal vi bare bankes på plads, siger Dennis Kristensen.
Opgøret med lærerne har også skabt røre i store dele af Socialdemokraterne og SFs kommunale bagland. Og udsigten til nye opgør med de offentligt ansatte huer heller ikke alle borgmestre. Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S), er bekymret for den nuværende »arbejdsgivertone« i finansministeriet og er enig i fagbossernes forudsigelser om, at turen kommer til andre offentligt ansatte ved overenskomstforhandlingerne i 2015.
- Jeg er bekymret for, at det er Finansministeriets plan at hive milliarder ud af den kommunale økonomi, dels ved digitaliseringer og effektiviseringer, men også via mere fleksible overenskomster. Det ser jeg ikke som en socialdemokratisk opgave, siger Thomas Gyldal Petersen.
Han frygter, at Socialdemokraterne skubber de offentligt ansatte fra sig, hvis Finansministeriet bruger overenskomstforhandlingerne til at nå sit mål om en modernisering af den offentlige sektor for 12 mia. kr.
- Vi har i de seneste år i kommunerne effektiviseret og rationaliseret. Det har vi gjort ved at omorganisere og ved at give vores folk kompetencer til at arbejde på nye og bedre måder. Grundlæggende har vi holdt skindet på næsen. Det har vi, fordi vi har haft medarbejderne med som helt afgørende medspillere i den proces. Hvis vi skal forøge produktiviteten, sker det ikke oppefra, men i et samspil oppefra og nedefra. Den primitive arbejdsgivertanke, som ligger i dele af Finansministeriet, kan vi ikke bruge til noget, siger Thomas Gyldal Petersen.
Hjørrings borgmester, Arne Boelt (S), tvivler ikke på, at Finansministeriet vil benytte fremtidens overenskomstforhandlinger til at ændre de offentligt ansattes arbejdstidsregler.
- Turen kommer til nogle andre. Jeg tror, at overenskomsterne på det offentlige arbejdsmarked kommer under pres, siger Arne Boelt.
Det er Moderniseringsstyrelsen, en styrelse under Finansministeriet, som har opgaven med at frigøre ressourcer i den offentlige sektor. Politiken beskrev søndag, hvordan styrelsen i sin resultatkontrakt med Finansministeriet for 2013 har indskrevet et mål om, at »OK13 skal være løftestang for at fremme Moderniseringsstyrelsens dagsorden om at gøre løn og arbejdstid i staten til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken.«
Det har både gymnasielærerne og skolelærerne fået at føle. Og der er næppe tvivl om, at Moderniseringsstyrelsen også vil gå de øvrige offentlige overenskomster igennem med en tættekam i jagten på nye milliarder til velfærd, vurderer professor Flemming Ibsen.
- Man vil især se, om man kan finde større fleksibilitet på arbejdstiden. Regeringen har en generel forestilling om, at den offentlige sektor skal slankes og effektiviseres, og derfor vil man bruge overenskomsterne til at gå ind og ændre nogle ting, siger Flemming Ibsen.
Som eksempler nævner han reguleringsordningen, der sikrer, at offentlige ansatte følger lønudviklingen i den private sektor og gene- og overtidsbetalingen for de mange offentligt ansatte, der arbejder på skæve tidspunkter.
Professor Bent Greve fra Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet nævner også den arbejdsgiverbetalte frokostpause som et gode, regeringen kan være interesseret i at få fingre i. Ligesom de kan have et ønske om at styrke ledelsesretten. Men Bent Greve mener – som Flemming Ibsen – at der intet odiøst er i, at en finansminister som arbejdsgiver bruger overenskomsterne til at effektivisere den offentlige sektor.
- Finansministeren skal forsøge at optimere den offentlige sektor med de midler, han har at gøre godt med. Her vil man formentlig bruge overenskomsterne mere aktivt i det omfang, at man kan finde regler, der er hindrende for, at arbejdsgiveren kan udleve sin ledelsesret, siger Bent Greve.
Før Socialdemokraterne kom til magten, ville Bjarne Corydon – dengang med fagbevægelsens velsignelse – have danskerne til at arbejde 12 minutter ekstra om dagen.
Nu er tanken om en længere arbejdsdag afløst af en ambition om, at lønmodtagerne skal arbejde mere effektivt inden for den nuværende arbejdsuge på 37 timer.
- Der er sat en sigtelinje op for at se, om vi på årsbasis i de næste seks-syv år kan blive 0,3 procent dygtigere og mere effektive i den offentlige sektor. Det, synes jeg ikke, er et overdrevet ambitiøst mål. Slet ikke set i lyset af, at man i det private forventer, at det tilsvarende tal vil ligge i underkanten af 1,3 procent. Det har ikke fået fagforeningerne for de privatansatte til at sige, at deres arbejdsgivere har en hemmelig liste i skuffen, siger Bjarne Corydon.
Han lægger ikke skjul på, at regeringen har hævet ambitionsniveauet for moderniseringen af den offentlige sektor siden 2020-planen blev offentliggjort i maj 2012. Her skrev regeringen, at »en effektiv anvendelse af de offentlige ressourcer forudsætter, at der løbende er fokus på arbejdstidsregler og øvrige ansættelsesforhold i den offentlige sektor.«
Men hvor man dengang ville hente fem mia. kroner på den konto, så er det blevet til 12 mia. kr. i udspillet til Vækstplan.dk. Her står der, at regeringens moderniseringsdagsorden bl.a. har fokus på digitalisering, offentligt-privat partnerskab og velfærdsteknologier, men også arbejdsforhold i det offentlige og arbejdstidsregler.
- Det er ikke noget, der på den måde er konkret. Der er alene tale om et sigtepunkt for, hvor mange penge vi mener, at man kan frigøre til bedre velfærd ud over de penge, vi allerede har afsat. Der er ikke hul i nogen vækstplan. Det er penge, som bliver i den offentlige sektor, siger Bjarne Corydon.
Han mener, at det er helt nødvendigt, at de offentligt ansattes arbejdsindsats udnyttes bedre, hvis velfærdssamfundet skal udvikle sig og holde en høj standard i fremtiden.
