De nordatlantiske mandater viste sig at blive tungen på vægtskålen i forhold til at tegne et rent rødt flertal.
Og utilfredsheden over magten fra nord har hverken Søren Pape, Alex Vanopslagh, Jakob Ellemann eller Lars Løkke lagt skjul på.
Derfor er det heller ikke gået den grønlandske befolknings næse forbi, at deres indflydelse bliver set på med kritiske øjne.
I hvert fald har det grønlandske medie Sermitsiaq. AG talt med Ulrik Pram Gad, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.
Han fortæller, at kritikken dukker op med 'ujævne mellemrum' og at den nordatlantiske indflydelse på resultatet af folketingsvalg problematiseres som regel af dem, indflydelsen er til ulempe for – i dette tilfælde partierne i blå bok og Moderaterne.
Eksempelvis har Søren Pape udtalt onsdag, at det er »tankevækkende,« at nordatlantiske stemmer skal afgøre valget.
»Det er da tankevækkende, at danskerne har sagt, at de vil have en anden statsminister, men at nordatlantiske stemmer skal afgøre det. De nordatlantiske mandater må gøre op med sig selv, om de synes, at de skal afgøre, hvem der skal være statsminister i Danmark.«
Ulrik Pram Gad pointerer dog til Sermitsiaq. AG, at alle folketingsmedlemmer er lige meget værd:
»Så længe, man insisterer på at beholde Rigsfællesskabet, så er det en definition i Grundloven, at alle folketingsmedlemmer er lige meget værd,« siger forskeren til mediet.
Også ved folketingsvalget i 1998 spillede de nordatlantiske mandater en afgørende rolle.
På valgaftenen var der dødt løb mellem statsministerkandidaterne Poul Nyrup Rasmussen fra Socialdemokratiet og Uffe Ellemann-Jensen fra Venstre, og dengang endte et enkelt færøsk mandat med at give rød blok og Nyrup det snævrest mulige flertal i Folketinget. Dette blev også debatteret efterfølgende.
Lyt til B.T.s politiske podcast 'Slottet & Sumpen' her:
