Tal fra Udlændinge- og integrationsministeriets årlige medborgerskabsrapport viser, at op mod halvdelen af alle andengenerationsindvandrere erklærer sig helt enig i, at det bør være forbudt at kritisere religion.

Rapporten, der er baseret på spørgeundersøgelser, tegner et billede, som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er hurtig til at sætte ord på:

»Det er triste nyheder,« siger han og uddyber:

»Det gør mig trist, for folk, der indvandrer fra Mellemøsten til Danmark, tager selvfølgelig egne værdier med sig, ligesom at hvis jeg flyttede til Polen, ville jeg også gå ind for fri abort og synes, at homoseksualitet er ok.«

Til spørgsmålet om, hvor enige grupperne bestående af danskere, indvandrere og andengenerationsindvandrere er i, at religionskritik bør være forbudt, erklærer 48 pct. af andengenerationsindvandrere sig 'helt enig'.

I gruppen af indvandrere - altså første generation af nydanskere - erklærer 42 pct. sig helt enig. For etniske danskere er tallet knap 20 pct.

»På en måde forstår jeg godt, at indvandrere fra Mellemøsten i højere grad holder fast i de værdier, som de er opflasket med. Men så skulle det jo gerne være sådan, at der fra generation til generation var flere, der tilegnede sig demokratiets værdier,« siger Mattias Tesfaye.

Hvordan er det, der kunne se ud som en systemisk modvilje mod kritik af religion, det samme som værdier?

»Hvis vi skruer tiden tilbage til det demokratiske gennembrud i Europa, betød det blandt andet, at vi fik religionsfrihed, og at religiøse mindretal fik mulighed for at praktisere deres religion. En anden og ligeså afgørende del var, at religion måtte tåle kritik, ligesom politiske magthavere måtte tåle kritik fra befolkningen, politiske modstandere og fra journalister,« siger han:

»Derfor bliver jeg bekymret, når halvdelen af en gruppe personer, som er født her i Danmark siger, at religion ikke må udsættes for kritik.«

Årsagen til tallene tilskriver integrationsministeren en for skarp opdeling mellem indvandrere og etniske danskere.

For ham at se lever folk stadigt mere isoleret, og det skaber ekkokamre, som er svære at bekæmpe. Bekæmpes skal de dog, mener han.

Det betyder imidlertid ikke, at man ikke stadig må have en anden kultur.

»Der står i koranen, at ens datter kun må giftes med en anden muslim, og det standpunkt må kan gerne have, men man skal acceptere, at man kommer til at blive udfordret på det standpunkt. I Grundloven står der, at vi allesammen er frie mennesker, og den regel står over alle andres regler,« siger han.

Du siger, at man godt må tilslutte sig synspunkter, der står i koranen, såfremt man accepterer Grundloven og de gældende love - hvorfor må man så ikke være af den holdning, at kritik af religion bør forbydes?

»Når religion og demokrati støder sammen, så er det Gud, der har vigepligt, og når halvdelen af efterkommere mener, at religion bør undtages kritik, så tolker jeg det som, at man mener, at demokratiet har vigepligt.«

Hvad vil du så gøre ved det?

»To ting. Det ene er, at når vi får lavet denne slags undersøgelser, er det også for at få kvantificeret den offentlige debat og få sat emnet til diskussion. Det andet er, at kan vi understøtte det med lovgivning, gør vi gerne det.«

Har du konkret lovgivning i tankerne?

»Jeg har ikke et konkret lovforslag i skuffen, men det handler mere om at få de ting, vi har besluttet, til at fungere, og få overvejet grundigt, om der skal skrides yderligere ind.«