BTs politiske kommentator mener ikke, at Villy Søvndals indblanding i formandsvalget i SF er så stilfærdig, som han selv giver udtryk for

Villy Søvndal skriver tirsdag aften på Facebook at en diskussion af regeringsgrundlaget kan koste regeringsmagten. Han vælger dog samtidig at sige, at ikke har valgt side i formandsvalget i SF.

- Jeg går ikke ind og vælger side. Jeg er optaget af indholdet, skriver Villy Søvndal.

Politisk kommentator på BT, Lotte Hansen, er varsom med at kalde beskeden en advarsel til Annette Wilhelmsen, der tidligere har diskuteret regeringsgrundlaget.

- Annette Wilhelmsen har sagt, at hun bakker om op regeringsgrundlaget, men at hun vil diskutere det på længere sigt. Men Villy Søvndals besked kan læses som, at hvis du er villig til at diskutere regeringsgrundlaget på længere sigt, så bakker du heller ikke op om det nuværende.

Lotte Hansen ser også tydelige undertoner i beskeden, der støtter Astrid Krag.

- Hans indlæg bakker Astrid Krags linje mere op, fordi hun i sin retorik bakker mere op om regeringsgrundlaget end Annette Wilhelmsen gør. Tonen er mest en kritik af Annette Wilhelmsen, og at man skader regeringsgrundlaget mest ved ikke at stemme på Astrid Krag.

Villy Søvndals indlæg på facebook sparkede tirsdag aften gang i en rasende debat om, hvorvidt Villy Søvndals udmelding kan tolkes som en kritik af Anette Vilhelmsens kandidatur til formandsposten i SF. Læs hele indlægget HER (Kræver login)