12 MINUTTER:

Danskerne skal arbejde 12 minutter mere om dagen

Det svarer til en time mere om ugen og en uge mere om året.

Det vil skaffe 15 mia. kr. om året.

SKAT:

Skatten skal hæves med i alt 18 mia. kr. 

Blandt stigningerne er højere afgifter på usunde fødevarer og cigaretter. Derudover skal der indføres millionærskat, hårdere pensionsbeskatning og en ny aktieomsætningsafgift.

Blandt skattelettelserne er beskæftigelsesfradraget, som stiger med 6.000 kr. samt højere pensionstillæg til folke- og førtidspensionister.

UDDANNELSE:

Flere unge skal igennem uddannelsessystemet og på kortere tid.

Det skal blandt andet ske ved at give en økonomisk bonus til de studerende, som færdiggør kandidatuddannelsen på normeret tid.

Forudsætningen for regnestykket er, at 95 procent af alle unge i 2015 får en ungdomsuddannelse.

KRITIK AF PLANEN:

Finansministeriet har regnet på tallene i S og SFs økonomiske plan, og konklusionen lyder, at der er store milliardhuller på bundlinjen.

Ifølge udregningerne mangler der finansiering for mellem 22 og 39 mia. kr.

Man mener også , at S og SFs konkrete forslag risikerer at mindske arbejdsudbuddet og dermed beskæftigelsen frem mod 2020.

- S og SFs plan står helt afpillet tilbage. Den mangler finansiering og burde skrottes, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.