Entreprenørkæmpen MT Højgaard havde en god start på 2025.

Det fremgår af selskabets regnskab for første kvartal, der er blevet offentliggjort fredag morgen.

Her kan byggegiganten fremvise en omsætning på 2.625 mio. kr., hvilket er en fremgang på 14 pct. fra samme periode sidste år.

Driftsresultatet målt på EBIT går frem med 5 pct. til et resultat på 99 mio. kr.

Resultatet efter skat steg fra 3 mio. kr. i første kvartal af 2024 til 58 mio. kr. i første kvartal af 2025.

Topchef Rasmus Untidt erklærer også, at MT Højgaard har haft en en god start på året.

»Afviklingen af de sidste internationale aktiviteter skrider frem, og vi har taget nye skridt til at forenkle og fokusere koncernen ved at lægge MT Højgaard Property Development ind i MT Højgaard Danmark. Vi fortsætter arbejdet med at sikre stabilitet og fremgang i den danske forretning med særlig fokus på at forbedre projekteksekveringen og lønsomheden i Enemærke & Petersen,« tilføjer han.

Opdateres...

Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.

Læs også: Bavarian Nordic går frem - overgår forventningerne

Læs også: NKT klarer det bedre end ventet