Der er flere attraktioner ved det franske selskab Air Liquide.
Sådan lyder vurderingen fra Michael Borre, der er chefanalytiker hos Nordea, i onsdagens udgave af podcasten Millionærklubben.
Air Liquide sælger industrigasser til store selskaber, og det er en meget stabil forretningsmodel, fordi kontrakterne har en lang levetid på op til 15 år.
Forretningen hos det franske selskab vokser løbende, og det er foran planen med sit restruktureringsprogram, lyder det fra Michael Borre, som ser den udvikling som spændende.
Læs også: Aktiechef ser flere risici ved aktie - men den er blevet 'for billig' til at lade ligge
På den anden side af Atlanten i USA kan investorerne nemlig finde et lignende selskab med navnet Linde.
Når chefanalytikeren kigger på, hvor profitabel en forretning Linde driver, så er der et godt potentiale for, at den franske pendant kan nå samme profitable forretning.
Grunden til, at chefanalytikeren ikke bare peger på Linde, er, at der er et større potentiale Air Liquide, fordi den kommer fra et dårligere udgangspunkt.
»Hvis man køber det bedstdrevne selskab - hvilket tit er den rigtige strategi i aktiemarkedet, men lige her synes jeg, at man skal gøre undtagelsen, for man betaler en væsentlig højere pris,« siger han og tilføjer:
»Hvis man kan købe nummer to (Linde red.) for en væsentlig billigere pris, og vi ser et bedre potentiale for, at nummer to (Air Liquide red.) kan øge sit overskud hurtigere end nummer 1, så er det der, at man skal investere nu.«
Du kan høre meget mere om Michael Borres syn på aktien 10 minutter inde i onsdagens udgave af Millionærklubben.
Artiklen er oprindelig udgivet af Euroinvestor.
Læs også: Strateg om særlige aktier: Kan være en købsmulighed
Læs også: Dramatisk skifte i Tyskland