Nye energiruder. Isolering af ydervægge eller etablering af omfangsdræn.

Fra 1. januar genindføres håndværkerfradraget. Denne gang med særligt fokus på energiforbedringer og klimasikring.

Med finanslovsaftalen for 2025 er regeringen sammen med SF og De Radikale blevet enige om at bruge 300 millioner kroner årligt på håndværkerfradraget. Hver husstand kan fra og med næste år trække 8.600 kroner fra i skat på håndværkerlønninger til den slags projekter.

Der er altså en mærkbar skattelettelse på vej til de boligejere, der gør brug af fradraget.

Jeg er ikke modstander af skattelettelser. Tværtimod. Men jeg er modstander af ukloge skattelettelser. Og håndværkerfradraget er uklogt.

Som økonomiprofessor og tidligere overvismand Michael Svarer har udtrykt det, er det ‘erhvervsstøtte til en branche, som ikke har brug for det, og en skattelettelse for dem, der ofte har relativt høje indkomster.’

Tømrere og andre håndværkere, som der er voldsomt mangel på i Danmark, har ikke brug for indirekte statsstøtte.

En afledt effekt af støtten til de i forvejen fortravlede håndværkere med fyldte ordrebøger er, at de kan skrue timelønnen op, og så får boligejerne, der benytter fradraget, mindre arbejde for værdien af fradraget, mens alle de danskere, der ikke benytter fradraget, betaler for, at håndværkerne kan sætte timelønnen op.

Klogt? Det synes jeg ikke. 

Jeg er selv boligejer og bor i et over hundrede år gammel hus, der godt kunne trænge til nogle bedre isolerede yderdøre, et omfangsdræn og andre forbedringer, der kan gøre huset mere energieffektivt og sikre det bedre det mod de stadigt hidsigere skybrud og truende grundvandsstigninger, som vi desværre ved, at klimaforandringerne fører med sig.

Men jeg kan bare ikke se fornuften i, at fælleskassen skal betale for det. Hvorfor skal kassemedarbejderen i Netto, der bor til leje, over skatten medfinansiere, at jeg kan få en ny hoveddør og tømreren en højere timeløn for at udskifte den?

Jeg har selv valgt at købe en ældre murermestervilla, som har masser af charme, men som man ikke ligefrem kan påstå er vedligeholdelsesfri.

Hvis jeg vil have en ny, velisoleret hoveddør, må jeg spare op til det, og hvis jeg skal lave meget dyre forbedringer som omfangsdræn for at sikre kælderen mod indtrængende vand og fugt, må jeg gå i banken og tage et lån i friværdien.

Det havde været klogere at bruge de 300 millioner kroner om året på andre områder af samfundet, der rent faktisk fattes penge og opmærksomhed, for eksempel psykiatrien, som er tæt på at bryde sammen. Eller slet ikke at bruge pengene og lade kassemedarbejderen i Netto og alle os andre beholde dem i egne lommer.

Derfor siger jeg ‘tak, men nej tak’ til håndværkerfradraget.

Ønsker du at bruge mindre på madbudgettet denne jul, har Thomas Castberg en udfordring til Spar Kassens lyttere 11.28 minutter inde i dette afsnit. En udfordring, der kan spare dig gode penge.

Lyt med på Spotify, Apple Podcast eller herunder: