Russeren Alexander Loginov vandt guld på 10 kilometer-distancen ved VM i skiskydning.

Præstationen behager dog langt fra alle nordmænd.

Således måtte Tarjei Bø og Johannes Thingnes Bø lade sig nøje med henholdsvis fjerde- og femtepladserne.

Efterfølgende langede Tarjei Bø ud efter Alexander Loginov, der i 2014 blev testet positiv for EPO, og som i perioden 2014 til 2016 var karantæneramt fra al international konkurrenceaktivitet.

Den norske skiløber Tarjei Bø.
Den norske skiløber Tarjei Bø. Foto: Martti Kainulainen
Vis mere

Tarjei Bø sagde efter løbet, at han ikke mistænkte Alexander Loginov for at være dopet, men understregede, at historikken gør ham irriteret.

»Det er hårdt at måtte nøjes med en fjerdeplads, når den, der besejrer dig, tidligere har fusket,« siger Tarjei Bø ifølge det norske dagblad VG.

Franskmanden Martin Fourcade sikrede sig sølvet på distancen. Han har tidligere udtalt sig kritisk over for Loginov, men ønskede efter løbet ikke at sige andet end dette:

»Jeg er fair, og gratulerer ham med sejren.«