13 år efter han stoppede som højt profileret medarbejder på TV 2, vender 56-årige Claus Elgaard tilbage til sportsjournalistikken på fuld tid.
Således har Radio4, der 1. november tager over, hvor Radio24syv slipper på FM-båndet, ansat ham som sportsvært.
»Set i bakspejlet traf jeg en af mit livs dårligste og dummeste jobmæssige beslutninger, da jeg (i februar 2006, red.) sagde op på TV 2. Men jeg havde brug for at få ro i mit liv. Min kæreste var død, og jeg var i behandling for ludomani. Der er mange, der har spurgt, om jeg blev fyret. Det er ikke tilfældet. Den bedste dokumentation for det er, at jeg, nogle måneder efter jeg sagde op, var vært på TV 2's dækning af fodbold-VM. Man hyrer jo ikke en fyret medarbejder til årets største satsning,« siger Claus Elgaard, der ser frem til sit comeback som sportsjournalist.
»Jeg glæder mig sindssygt meget til det. Sport har alle dage været en stor del af mig og mit liv. Det, der har interesseret mig mest, har aldrig rigtig været det resultatmæssige. Men jeg kan godt lidt at møde sportsfolk, og jeg kan godt lide at brede emner – om, hvad sport også er – ud. For eksempel hvordan man kommer ud af misbrug, og hvordan sporten kan bruges til integration. I min begrebsverden har sportsverdenen et fællessprog, som alle mennesker kan tale,« siger Claus Elgaard.
Hvad bliver din rolle på Radio4?
»Jeg er først lige blevet ansat, så ærlig talt kender jeg kun mediets dna fra den omtale, jeg har læst mig frem til. Men der er tale om en seriøs taleradio, som formentlig mere vil have en snert af Danmarks Radios P4 end den nuværende Radio24syv. Efter planen skal vi hver uge producere syv timers sport. Her kommer jeg til at lave nogle portrætsamtaler med forskellige sportsfolk. Hvem er de? Det kommer til at ændre sig uge for uge. Men havde det lige præcis været i dag, ville jeg gerne have haft Nicki Bille til at fortælle om sine op- og nedture i såvel fodboldens som i sin egen verden. Ligeledes kunne jeg godt tænke mig at få Lars Høgh til at stå frem i en snak om sin sygdom.«
Forleden fortalte Tina Kragelund, der er nyhedschef på Radio4, at du er god til at få mennesker til at åbne sig. Er du enig i den betragtning?
»Helt sikkert. Men der er ikke tale om nogen form for raketvidenskab. Jeg ved, at de sportsfolk, som jeg har reporteret om, har stor respekt for mig. Det har de, fordi de aftaler, vi har lavet, er blevet overholdt. Og så ved de, at jeg omkring mit eget liv har været meget ærlig. Så hvis man siger ja til at lave en ting med mig som interviewer, har de også sagt ja til at give noget af sig selv.«
Hvad er årsagen til, at du gennem årene selv har fortalt om din tid som ludoman og det at være barn af forældre, der udviklede en afhængighed af såvel piller som alkohol?
»Det kan sagtens være, at der er danskere, der hen over kakkelbordet har kastet op, når de har hørt mine personlige historier. Men rent faktisk har jeg fået masser af henvendelser fra folk, der har været glade for, at jeg har haft mod til at stå frem. Tidligere i år (i tv-udsendelsen 'Afhængig af fortiden', red.) fortalte min søster Puk og jeg om vores problematiske opvækst. Således ville vi gerne gøre opmærksom på, at der i hver eneste danske skoleklasse i gennemsnit er to elever, der er traumatiserede af misbrug i hjemmet. Gennem udsendelsen var det overordnede formål at vise omverdenen, at man godt kan komme videre, selv om man har ar på sjælen. Grunden til, at jeg gerne deler mine personlige historier med offentligheden, er, at jeg af erfaring ved, at når kendte ansigter gør opmærksom på en problematik, så har det mange gange – desværre – en større effekt, end hvis det er nogle andre og knap så kendte, der gør det.«
Føler du dig svigtet af dine forældre?
»Økonomisk var de ressourcesvage. Vi boede i et hus, hvor der i perioder ikke var elektricitet, varme og hul igennem på telefonen, fordi der kort og godt ikke var penge til at betale regningerne. Til gengæld gav vores forældre os masser af kærlighed, ligesom de sørgede for, at vi kunne få mad i munden, ved at købe på klods hos den lokale købmand. Det var en kæmpe ydmygelse. Men de gjorde det. Og så er det altså svært at sige, at man føler sig svigtet.«
Hvad tror du, at dine forældre ville have tænkt om din åbenhed, hvis de stadig havde levet?
»Jeg tror egentlig, at de ville være stolte. Begge var meget intelligente mennesker, der godt vidste, at situationen dengang var helt gal. Men de havde ikke noget at gøre med. Min far var ludoman. Jeg fordømmer ikke spil. Det er helt legitimt at gå på kasino i pænt tøj eller derhjemme spille et mindre beløb på første målscorer i en landskamp. Men ligesom så mange andre fristelser i denne verden er der nogle, der ikke kan styre det. Jeg forstår ikke, at kendte mennesker (bl.a. Brian Laudrup, Uffe Holm, Pilou Asbæk, Jacob Haugaard og Peter Frødin, red.) stiller op som reklamesøjler. Når der er en statslig regulering på så meget, bør der efter min mening også være det på spilreklamer. Jeg ved fra Center for Ludomani, at over 80 procent af dem, der henvender sig, har dyre kviklån, der er med til at ødelægge privatøkonomien. I et velfærdssamfund som Danmark skal man tage hånd om ting som disse.«
Hvor slem var din ludomani?
»I et depressivt kort øjeblik overvejede jeg at tage mit eget liv. Men det er ikke sådan, at jeg gik med tanken i flere måneder. Det var en kraftig reaktion lige her og nu. Jeg er helt sikkert glad for at leve. I min pung har jeg et citat fra en sang af Jørn Mader og Lasse Helner liggende: »Det er godt at være til. Man skulle aldrig være andet.« Det har jeg forholdt mig til, siden Mader stak mig det i hånden for nogle år siden. Jeg vil ikke påstå, at han er mit journalistiske forbillede, men når han peakede, var han unik.«
Sportsredaktionen på Radio4 får foruden Claus Elgaard i første omgang tre ansatte:
Den tidligere medarbejder på DR Sporten Rasmus Dalgaard bliver sportsredaktør, mens Louise Pilegaard og Kristoffer Møldrup kommer til at arbejde som reportere.
