Thomas Skov løfter her sløret for en række uheldige og pinlige episoder fra ungdommen i den jyske by Søndre Felding, blandt andet da han slog sine ædlere dele ved et cykelstyrt, og hvordan hans mor måtte agere sygeplejerske.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om Thomas Skov suppleret med masser af billeder fra det private fotoalbum.
Thomas Skov løfter her sløret for en række uheldige og pinlige episoder fra ungdommen i den jyske by Søndre Felding, blandt andet da han slog sine ædlere dele ved et cykelstyrt, og hvordan hans mor måtte agere sygeplejerske.
1. Grænseoverskridende at være nøgenmodel
Jeg er vokset op med forældre, der altid har har givet mig opbakning, selvom de har undret sig af og til. For eksempel da jeg var croquismodel. Min mor var – og er – viceinspektør på min folkeskole i Sønder Felding, og min far er revisor. De er jyske på den gode måde – alt skal nok gå, der er ikke nogen grund til at tage sorgerne på forskud, og vi skal nok nå det hele. Men de syntes, det var en mærkelig idé, da jeg lavede et indslag om at være croquismodel i Verdens bedste tv-program på DR. Det var også en frygtelig oplevelse, meget grænseoverskridende. Jeg regnede med at, det kun var modne kvinder, der mødte op, men der var rigtig mange unge kvinder. En af de ideer, det var sjovere at få end at gennemføre. Og det var koldt, vi er nede i »centimeter koldt«.
2. Før internettet
Til dette her billede må man forstå, at det er fra før, der var internet i min by Søndre Felding som ligger lidt øst for Tarm. Vi drenge havde sat rulleskøjter på en stok, samt ringeklokke og flaskeholder, man skulle jo finde på noget at lave. Vi var vældig stolte af den. Jeg tror det var sundt, at vi også kunne kede os. Som barn kunne jeg godt stå og jonglere med en bold en hel eftermiddag ude på plænen, og som regel røg bolden i åen – Skjern Å – og så skulle man på jagt efter den bold. Jeg kunne bruge en hel eftermiddag på at løbe efter den, inden jeg fiskede den op flere kilometer væk.
3. Æltede dej i stedet for at drikke
Da jeg skulle vælge gymnasium, kunne jeg vælge mellem Herning og Tarm gymnasium, men jeg kunne ikke forestille mig at skulle være tre år i Tarm. Der var en hal i vores by, Søndre Felding, og der gik jeg til håndbold. Det vil sige, jeg var der nu kun én gang, og kom på udskiftningsbænken en hel kamp, og så havde jeg prøvet det. I stedet spillede jeg badminton og blev klubmester i 1997 i min aldersklasse, nemlig 11 år. Jeg vandt over Bjarke, som var regerende mester. Jeg tror kun, der var os to i vores aldersklasse. Hver eneste weekend fra jeg var 13 til 18 var jeg arbejdsdreng i bageriet, jeg mødte klokken 3-5 om natten for at ælte franskbrødsdej og lave kanelsnegle. Jeg kom ikke fuld på arbejde, for jeg kom meget sent i gang med det at drikke alkohol, det begyndte så småt i gymnasiet. Det var på bageriet, jeg lærte, at det kunne være sjovt at gå på arbejde. De store bagersvende så jeg meget op til, de lavede så meget pis med mig. Man blev sendt over til købmanden efter forme til moderkage eller den hvide frugtfarve.
4. Plaster på pungen stoppede cykeldrømmen
Midt i 90erne var Bjarne Riis jo det store navn fra nabobyen Herning. I en periode tænkte jeg: »Jeg skal være professionel cykelrytter«. Og jeg havde en flot gul trøje fra Telecom. Min ven Asbjørn, som står ved siden af, havde lige vundet den cykel i en konkurrence på den lokale tank, og jeg fik lov til at låne den, og umiddelbart efter det billede er taget, cyklede jeg stærkt på den – direkte ind i en hæk, hvor jeg fik styret direkte ind i skridtet, så det blødte fra pungen. Jeg måtte hjem til min mor og få plaster på. Det var frygtelig irriterende, og så var det endda min mor, der skulle klare det. Jeg skal også hilse at sige, at det gør ondt at få plaster af pungen. Min karriere som cykelrytter endte i den hæk. Jeg blev heller ikke professionel. Men de ædlere dele blev ikke slået helt i stykker, jeg fik en datter sidste år.
5. Alt for mange cdére
Min bedste ven Christian og jeg var på vej op til ungdomsklubben, for at være dj’s. Der var gang i den. De mange penge, jeg havde tjent ved bageren blev brugt på cd’er. Hvis jeg skulle havde givet mig selv et råd dengang, ville det ha’ været: Lad være med at købe så mange cd’er. Jeg har dem stadig – flyttekasser er fulde, og de kostede 150 kr. stykket. Fra jeg var 4-14 år, gik jeg til standarddans, men livet har lært mig, at ude i byen kan du ikke bruge standarddans til noget. Jeg trådte nødigt ud på dansegulvet, for jeg var bange for pludselig at falde ind i quickstep. Det gider man bare ikke. Men man lærer gode manerer af at gå til dans – ens holdning med kroppen f.eks. Da jeg havde gået til dans i fem år, tænkte jeg: »Nu er der ikke så lang tid, til jeg får ti-årsnålen«, og derfor blev jeg der fem år mere. Pornofilm på værelset 8. Fra min blå mandag efter konfirmationen. Man kan se, at jeg fik et fjernsyn med indbygget VHS, det var altså store sager, for så behøvede man ikke at skulle sidde inde i stuen, hvis man skulle se pornofilm fra tanken. Så kunne man se det på sit eget værelse, og det gjorde en væsentlig forskel, hvis ens forældre pludselig skulle komme hjem. Det var altid meget omstændieligt at skulle leje porno på tanken i sådan en lille by. Tankpasseren kendte jo mine forældre. Så man var nødt til at leje fem film og så lægge en inde i midten. Det var kun, når jeg var sammen med vennerne – jeg ville aldrig gøre det alene.
6. Kunne ikke selv spille guitar
Det er Laust Sonne fra D-A-D forrest. Min ven Christian og jeg vandt et møde med Disneyland After Dark efter en konkurrence i Herning Folkeblad. Jeg sendte 50 kuponer ind og vandt så, heldigvis. Vi mødtes med bandet efter koncerten og de tilbød en øl, og jeg havde nærmest aldrig smagt det før, men ville heller ikke sige nej til D-A-D, umiddelbart efter billedet stod vi og spyttede i en øl og lod som om, vi kunne li’ det, 13 år gamle. I den periode havde jeg en elguitar, det var jo noget, pigerne godt kunne li’, og derfor drømte jeg om at blive rockstjerne. Men desværre kunne jeg ikke finde ud af at spille guitar – det fandt jeg hurtigt ud af. Dengang samlede jeg på autografer og havde fået fire af Bjarne Riis. I min optik var man kendt, hvis man havde stået i baggrunden i en tv-udsendelse.
7. Kærligheden blomstrede hos bageren
Det var sidste skoledag – vi var på vej ud for at erobre verden. Jeg syntes, jeg så smart ud, men det ser jo herrens ud. Jakken er for stor, håret er for langt, og der er meget i vejen. Det var godt, jeg havde charmen, for ellers var der nok ikke nogen, der ville tale med mig. Min første forelskelse, hvor det altså gik godt, var med en, der hed Ina, som gik i min klasse i folkeskolen. Hun havde langt, lyst hår, flotte togskinner og var sød. Og hun arbejdede også ved bageren. Der var amoriner i luften, og jeg havde brugt et års tid på at nærme mig hende, og så lige pludselig så ’klak’, klappede fælden. Vi var nok en 14 år. Vi kom til at holde lidt i hånd, måske smile lidt til hinanden og føre en samtale. Og det udviklede sig til lidt tantekys. Det var smukt, noget man gerne vil opleve igen.
8. Pornofilm på værelset
Fra min blå mandag efter konfirmationen. Man kan se, at jeg fik et fjernsyn med indbygget VHS, det var altså store sager, for så behøvede man ikke at skulle sidde inde i stuen, hvis man skulle se pornofilm fra tanken. Så kunne man se det på sit eget værelse, og det gjorde en væsentlig forskel, hvis ens forældre pludselig skulle komme hjem. Det var altid meget omstændieligt at skulle leje porno på tanken i sådan en lille by. Tankpasseren kendte jo mine forældre. Så man var nødt til at leje fem film og så lægge en inde i midten. Det var kun, når jeg var sammen med vennerne – jeg ville aldrig gøre det alene.
