Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.
I denne uge har Simon Riedel talt med Peter Ingemann om at være stolt dansker, at være pinlig og om halvludere i barndomshjemmet.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs denne uges ERKENDELSE med Peter Ingemann og de tidligere ugers interessante indblik i kendte danskeres tanker om sig selv.
Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.
I denne uge har Simon Riedel talt med Peter Ingemann om at være stolt dansker, at være pinlig og om halvludere i barndomshjemmet.
Fra programmet ’Størst’ glemmer jeg aldrig, da ... jeg besøgte verdens største hospitalsskib, der sejler rundt langt Afrikas kyst og hjælper folk i yderste nød. En så konkret næstekærlighed har jeg aldrig oplevet før. Patienterne kom ind på skibet næsten døde og gik derfra raske. Jeg stod helt tæt på, da de opererede en svulst ud af hovedet på en pige, og jeg så, hvordan de opererede børn, som var blevet forbrændt af en gryde med kogende olie, der var væltet. På grund af arvæv sad deres hoved fast til skulderen. Når jeg fortæller om det, bl.a. i mine foredrag, har jeg har svært ved at undgå at få tårer i øjnene.
Det gjorde også indtryk ... på de to ruslandsture, hvor jeg blev syg den ene gang. Jeg elsker at lave tv i Rusland, for der er noget vestjysk over russerne, de er optimistiske og ukuelige. De har, siden Ivan den Grusomme, haft diktatoriske ledere, men de er enormt gæstfrie og hjertevarme under den hårde facade. Jeg følte mig rigtig godt tilpas i Rusland. Jeg er jo selv halvt vestjyde, og som Niels Hausgaard siger, så kræver det altså mere røv i bukserne at klare sig i Vestjylland end i København - selvom nogle mener, det er meget hektisk at være dér. For tingene kommer ikke af sig selv. I Vestjylland er man nødt til at skabe kulturliv, daglig transport og arbejdspladser.
Den største gevinst ... ved at komme ud at rejse er, at man kan opleve at være stolt af sit land. Jeg er så stolt af Danmark og af at være dansker, det glemmer vi nogle gange, når pinlighedskulturen og skammerkulturen sætter ind. Vi skal være så stolte af, at vi har det her frie, smukke og meget menneskelige land, uanset om man synes, SUen skal op eller ned.
Ved det amerikanske valg ser jeg især frem til ... jeg har jo lige været derovre at lave en udsendelse om det med Rasmus Tantholdt, som bliver sendt 8. november på TV2. Da jeg landede i lufthavnen, spurgte immigrationsbetjenten, hvad jeg skulle lave her. Jeg sagde, jeg er journalist og skal dække det amerikanske valg, og han sagde: »Oh God«, og trak på skuldrene, »It is so embarrasing«. Det var helt generelt, for både demokrater og republikanere, at de var flove over deres kandidater Trump og Clinton. Og vi er i Europa hurtige til at pege fingre ad amerikanerne og ad, hvordan de stemmer. Men husk at Glistrup kom ind med 28 mandater i 1973, da han gik ind for den groteske idé om nulskat og en telefonsvarer til Rusland, der sagde: ’Vi overgiver os’. Vi har selv prøvet at stemme en ’Trump’ ind.
Det er lidt ærgerligt, at ... medierne ser ud til at have valgt side i den amerikanske valgkamp. Man hører sætninger som ’risikoen for at Trump vinder’, men det skal medierne jo ikke afgøre, det må amerikanerne klare selv. Jeg synes, vi skal være upartiske, og i vores højt besungne medier er der en tendens til, at ikke er særligt objektive, når det kommer til Donald Trump.
Det bedste man kan sige om Trump, er ... at han taler lige ud af posen, han er ny, forfriskende luft, han er fræk, politisk ukorrekt - men alt det her er også hans største bagdel. For han er ekstrem og racistisk i sine udtalelser, og det er ikke kønt for en måske kommende statsmand. Men han har rusket op i nogle ting. Det, at vi i Danmark har partier som Alternativet, Enhedslisten og DF, er udtryk for, at nogle danskere er trætte af de store midtersøgende partier som Venstre og Socialdemokratiet. Noget lignende kan man sige om, at amerikanerne fravælger det normale og stemmer på Trump.
Hillarys største problem er ... at hun ikke er vellidt. Hun har en tillidskrise af format i forhold til amerikanerne. Hillary er ikke så populær, som vi ovre i Europa går rundt og bilder os ind. Set med amerikanernes øjne er det værste ved hende, at hun er en del af den medicin, som de har fået i mange år. Der er fattige sorte folk, der stemmer på Trump, fordi de her otte år efter finanskrisen lever endnu fattigere og er desperate efter noget nyt.
Den præsident, jeg helst vil sidde til bords med ved en julefrokost, ville ... helt klart være Trump. Jeg vil slå ham over fingrene, hvis han tager borddamerne mellem benene og siger noget upassende, og jeg vil opfordre ham til i stedet at køre den ind med charme.
Min positive indgangsvinkel til andre har jeg fra ... da jeg var barn, hvor min far tog alle mulige folk ind i hjemmet. Der var sprittere, direktører og halvludere. Han fortalte mig, at de alle er noget værd, og at de alle har en interessant historie. Faktisk er det ofte ikke dem, der på overfladen ser ud til at være mest interessante, der er det. Men jeg vil ikke betegne mig selv som lalleglad og ukritisk, jeg er meget analyserende, og hvis jeg føler mig snydt, reagerer jeg benhårdt på det, og det kan andre godt blive overraskede over.
Jeg kan godt blive en anelse sur ... når folk ligger under for den politiske korrekthed. Pinligheds- og skammerkulturen, hvor man går op i, om nogen har en lidt for nedringet kjole på, eller om en kommentar er for fræk. I skolerne lærer man børn at sige pyt og videre, og det kunne vi andre lære af. Nogle mennesker gør sig umage med at misforstå andre.
Det var en pinlig omgang for mig, da ... jeg vil sige, at jeg er stolt af mine pinligheder. Jeg er, som jeg er på skærmen, og påstår ikke, jeg er perfekt til engelsk. Desuden snubler jeg, og nogle mener, at jeg går som en and. Mange af de pinligheder er jeg ret glad for, for de siger noget om, hvad det vil sige at være menneske. Men jeg kommer i tanke om, at jeg engang stod og interviewede en person i et slumkvarter i Panama, og jeg skulle i meget høj grad tisse, men der var ingen toiletter i nærheden, og jeg måtte ikke bare gå om bag et hus, for der kunne jeg risikere at blive skudt. Så jeg stod altså der og trippede og var oprigtigt bange for, at mine bukser blev våde. Jeg kunne overhovedet ikke koncentrere mig om interviewet og personen.
Hvad man ikke så i programmet ’Hammerslag’ var ... hvordan alting udviklede sig til en stor lejrskole med en stor uregerlig klasse, når optagelserne var slut. Det var virkelig sjovt og hyggeligt, og jeg tror, det smittede af på programmerne.
Jeg vil gerne være kendt for at ... lave underholdende tv med masser af vitaminer i. At man får noget med i bagagen, mens man bliver underholdt. Underholdning er jo ikke bare at tage en sjov hat på og drikke sig fuld.
Min tv-karriere indledtes med ... at skære skinke til Jakabov i dåse som akkordslagter på Tulip i Aarhus. Min fagforening sendte mig på en mediehøjskole i fem måneder, og der sagde læreren, at jeg burde altså søge ind som journalist i stedet for at pakke skinker. Siden kom jeg på Journalisthøjskolen.
Jeg synes, det er upassende, når ... dem, der sidder på magten bloggere, journalister, tv, medier og fremtrædende kulturpersonligheder, synes, de skal udlægge teksten for andre med henblik på: Hvem er de gode og hvem er de dumme. Ved sidste valg udviste parnasset nærmest kvalme over, at så mange mennesker stemte på Dansk Folkeparti. Jeg har ikke selv stemt på dem, men jeg bryder mig ikke om, når en lille elite skal sidde og pege fingre ad så mange hundre tusinde mennesker. Det er jo en hån mod demokratiet.
Jeg er enormt god til at ... sige noget politisk ukorrekt.
Min største fejl er ... at jeg er for følsom og nogle gange kan blive alt for temperamentsfuld. Der skal meget til, men jeg kan bide en trommestik midt over i ren hidsighed. Hvis jeg f.eks gik en tur med min datter, og der kom en såkaldt dræberklovn, ville jeg blive rasende, og han ville ærgre sig over, at jeg gik med en stor, tung stavlygte.
Jeg bad til Gud, da ... selvom jeg ikke er religiøs, så beder jeg altid til Gud om, at der ikke er sket noget alvorligt, når jeg ser en ambulance køre forbi med udrykning. Det er jo i øvrigt sådan, at hvis et fly er ved at falde ned, så er der ikke en eneste ateist om bord.
Min første forelskelse var ... i en Commodore 64. Jeg var dybt forelsket i den, selvom jeg senere var den utro med en Amiga 500. Jeg mærkede sådan en varme i kroppen, det var næsten som et lille jordskælv. Den følelse fra 1985 er ikke overgået siden.
