Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.



Log ind på BT PLUS og læs denne uges ERKENDELSE med Lene Beier og de tidligere ugers interessante indblik i kendte danskeres tanker om sig selv.


Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'



Jeg var ved at dø af skræk ... men også glæde, da Vild med dans ringede og spurgte, om jeg vil være med i næste sæson - for jeg er nemlig en elendig danser. Jeg husker tydeligt, da jeg som ung tog med nogle af mine veninder fra Skive til jazzballet og senere aerobic, for det var jeg en klovn til. Dans er noget andet, når det er mørkt, og man ikke er helt appelsinfri – i en god brandert tror man selv, man kan danse, sådan som jeg gjorde på diskotek Chaplin i Skive, da jeg var ung. For ti år siden skulle jeg lære at danse brudevals, da Anders og jeg blev gift, og da var jeg glad for, jeg havde en gulvlang kjole på, for det med at koordinere benene er jeg ikke særligt god til. Men jeg glæder mig helt vildt til Vild med dans, også selvom jeg måske ryger hurtigt ud af konkurrencen. Men jeg lover, jeg vil gøre, hvad jeg kan. Det kunne være megasejt at kunne danse.

Mænd, der ikke kan danse, er usexede og kedelige ... nej, bestemt ikke, de er godt selskab i baren. Jeg synes ikke nødvendigvis, de er kedelige, det er hyggeligt at stå og snakke med dem. For når jeg går ud, går jeg ikke på diskotek, men på de brune værtshuse, hvor man kan snakke sammen, rafle og hygge.

Jeg er meget snakkesalig... jeg er simpelthen en snakketante, og jeg taler dag ud og dag ind. Jeg er egentlig opdraget hjemmefra med, at man ikke må tale meget i telefon – det var dyrt og unødvendigt, sagde min mor. Telefonen var til korte beskeder i barndomshjemmet. Men nu får jeg jo heldigvis ikke de klassiske telefonregninger længere, og alle, jeg kender, har ’fri tale’, så nu taler jeg løs med venner og familie – også min mor. Jeg har for sjov prøvet at printe en opkaldsliste for nogle år siden, som viste, at jeg i den måned havde talt med hende i 20 timer. Jeg ved simpelthen ikke, hvad vi generelt taler om, men det foregår typisk, mens vi laver noget andet i huset. Min mor bor langt væk, og jeg ved, mine søskende også taler meget med hende, fordi det er så hyggeligt. Jeg ringer i øvrigt også til hende eller min mand Anders, når jeg går hjem om aftenen, for jeg er lidt bange for mørke. Min mand kan godt blive lidt træt af mig, når jeg ringer, mens han er ved at se en god film, og jeg er på vej fra stationen.

Man kan ikke blive gift for tit ... hvis man stadig elsker hinanden, synes jeg, man skal fejre det. Vi valgte at gøre det i Las Vegas, da vi var på en tre uger lang tur i autocamper i efteråret 2015. Vi havde bestemt, at hvis vi kom til Las Vegas, kunne det være sjovt, også fordi vi blev jo gift, før vi fik børn, og de syntes, det var ærgerligt, at de ikke var med. Vi boede på Hotel Paris in Vegas og blev gift i Graceland Wedding Chapel i udkanten af byen. Vi blev kørt dertil i en taggy limousine med neonlys indvendig, og dagen efter var vi ude at flyve i helikopter over Grand Canyon. Hele turen var en kæmpe oplevelse for vores lille familie.

Det var en kæmpe ære ... at Billed Bladets læsere havde kåret mig til Årets kvindelige underholdningsvært. Jeg tabte både øjne, næse og mund til prisuddelingen, hvor jeg havde min mand med. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor det blev mig. Det vil jeg ikke komme med noget bud på, men jeg er stolt af det og glad for, at det var læserne, der havde bestemt.

Det værste øjeblik i mit liv var ... da min fætter druknede. Han var tre år gammel, da ulykken skete. Jeg var selv en teenager på 13 år. Her 25 års tid senere gør det stadig ondt på mig at tænke på ham. Det er så meningsløst, når børn dør, og det er en forfærdelig sorg, som vi aldrig glemmer. Jeg kommer fra en sejlerfamilie, og Anders og jeg har købt en sejlbåd selv, men jeg har stor respekt for vandet, og det er vigtigt for mig, at mine drenge kan svømme, og jeg slipper dem aldrig af syne, når de er i vandet. Men sort uheld kan ramme alle, uanset hvor godt vi passer på hinanden.

Hvis vi alle skal blive lidt gladere ... mener jeg, vi skal lade være med at være så hårde ved os selv og andre i jagten på det perfekte. Vi skal være lidt bedre til som mennesker at være gode ved os selv og vores medmennesker. Det nytter ikke, at vi har en fast ramme for, hvordan man skal leve sit liv, at alle skal ligne hianden. Jeg kan godt li’ anderledes personligheder, interessante folk, der vælger et andet liv. Ellers ville verden være et kedeligt sted.

Jeg indrømmer gerne, at jeg tuder ... over næsten alt, hvad jeg ser i tv. Eller da min søn gik i lucia-optog. Jeg er blevet lige så blid som smør, efter jeg har fået to børn - det er næsten helt forfærdeligt. Alle film med store følelser river mig med. Da jeg var yngre, var det Titanic med scenen hvor Di Caprio ligger i vandet, men den er jeg nu kommet mig over.

Min mand og jeg har købt et forfærdelig grimt ... hus i Dragør, så derfor har vi revet det ned og har besluttet at ombygge det fra a til z. Vi bor ikke derude endnu, for det er en stor byggeplads. Lige nu bliver der eksempelvis lagt gulvslanger til varme og støbt nyt betondæk. Vi havde håbet på at være færdige nu her til efteråret, men det trækker ud - det gør det vel altid med byggeri - så vi må finde et sted at bo midlertidigt, når ungerne skal begynde i skole og børnehave derude fra august. Jeg tror, vi tager nogle uger i båden, og så må vi se - måske lejer vi en skurvogn. Men pyt med det, for vi bygger vores drømmehus. Vi har valgt at bygge noget, der minder om et klassisk Dragør–gulpudset hus med røde tegl og grønne vinduer. Vi er begge vilde med den type huse. Grunden ligger helt ned til vandet, lige det, vi altid har drømt om. Vi kommer til at få plads til kajakker, udendørs brusere og måske må vi også tænde bål i haven. Jeg elsker at være ved vandet, og jeg glæder mig til at bo tættere på naturen med mine unger, Anders og vores hund.

En af de meget dumme ting, jeg har gjort, var ... da jeg arbejdede som bartender på en lokal bar i Skive, fordi jeg skulle tjene nogle penge, mens jeg gik i gymnasiet. En aften kom der rigtig mange soldater, der skulle have øl, og da jeg kom gående med en bakke med fadøl, kom jeg til at dyppe mit ene bryst ned i en fadøl. Der havde jeg en hvid skjorte på, og jeg blev bare flov og skyndte mig om bag baren, indtil min chef kom med en ny skjorte til mig.

Jeg glæder mig til ... at næste sæson af Landmand søger kærlighed kører over skærmen på TV2. Jeg synes, den nye sæson bliver megagod, den er fuld af ærlighed, kærlighed og nogle fantastiske landmænd. Jeg nyder at være af sted på optagelserne, selvom jeg selvfølgelig savner familien. Men Danmark er så smukt om sommeren, og jeg synes også, at programmet er en kærlighedserklæring til udkantsdanmark. I år har vi bl.a været på Langeland, som jeg er blevet helt vild med.

Forskellen på københavnere og jyder er … ingen - det er simpelthen for unuanceret at opstille det sådan. Og i øvrigt er København befolket af jyder. Jeg synes ikke, der er den store forskel på folk fra øst til vest. Det er rigtigt, at nogle af de jyske landmænd, jeg har mødt, måske ikke er så vant til at tale så meget om følelser, men det har jo noget at gøre med, at de lever en mere isoleret hverdag på gårdene. De render ikke i byen med vennerne hver weekend, og de har et stort ansvar for gården og besætningen, som skal passes 24-7. Det har intet med geografi at gøre.

De værste og de bedste menneskelige egenskaber ... er efter min mening nærighed, dovenskab og bitterhed. Jeg synes, man skal gøre, hvad man kan, for at være et positivt og generøst menneske. Jeg synes ikke selv, jeg er perfekt til det, men jeg gør mig umage. Jeg ved, det er en kliché at sige: ’Smil til verden, og den smiler til dig’, men jeg synes, det passer. Når man møder folk med venlighed, svarer de igen på samme måde.