Kan man gå amok til en harmonika-solo?
Fallulah, rytmisk sal, kl. 22.20, Spot-festivalFallulah - med underskønne Maria Apetrii front - har det sidste års tid skudt mod himlen i rekordfart, og til Spot-festivalen forklarede hun også dem på bagerste række, hvorfor netop hun er Danmarks ukronede popdronning.
Hold nu op hvor var det fantastisk at se en kunstner, som ikke bare tager publikum alvorligt, men også sig selv og sin absolut brusende musik seriøst. Her var ikke noget talen henover hovedet, ikke noget aparte eller facadelækkert; Maria Apetri serverede sin overskudsramte og varierede popmusik med høje hvin af glæde, spot-on-smuk sang og dans, som fik selv dem på bagerste række til at hoppe.
Det er et år siden jeg hørte hende på Roskilde festivalen, og der var jeg imponeret.
Hun var dygtig, musikken anderledes og jeg var helt med på, at her har vi en sangerinde, som kan et og andet. Men hun var nervøs og lidt - ja - introvert, trods gode forsøg på at virke anderledes. Men et år i hård medvind, har gjort sit - og lørdag aften fik århusianerne en stolt Fallulah at se. En som havde os i sin hule hånd, mens bandet serverede harmonika-solo, balkaninspirerede beats og masser af perlende overskudspop. Og så er det bare så pisse fedt at se en sangerinde, som ikke skåler udelukkende i danskvand og helsende miner, men i Jack Daniels og 'så skal vi ha en fest' attitude. Ja da. Selv da hun skruede ned for dansetempoet, var hun en funklende stjerne.
Balladen 'Thunder' vidner om, at hun ikke bare er et fænomen. Trods en helt seriøs forpustet krop, sang hun kraftfuldt og rent, og selv i de stille numre kan man høre de varierende og nyskabende krøller, som hæver hendes musik niveauer op fra meget andet på itunes' hylder. Det er helt sikkert Fallulah, som du skal vælge i løbet af sommeren, når hun rammer koncerthuse og festivaler. Det vil du ikke fortryde.
