Årets Roskilde Festival var ikke mange timer gammel, da Oskar Lasson fik den første sms fra mor. Kort efter stod hun på pladsen med mad til hele lejren. »Jeg vil ikke mene, jeg er et curlingbarn«, siger den 17-årige festivalgænger.

’Godmorgen Hr. Festival. Har du sovet godt?’ Beskeden fra mor tikker ind på Oskar Lassons telefon klokken 10 søndag formiddag.

Roskilde Festival har været i gang siden klokken 16 dagen forinden, og den 17-årige festivalgænger ligger med tømmermænd. Han har ikke sin oppakning med. Tasken med tøj står derhjemme. Det samme gør hans campingstol og toilettaske.

Men heldigvis tilbyder mor, Ulla Brandt Lasson, at køre fra Albertslund med det. Når det altså lige passer ind i sønnens stramme program med ølbowling, druk og middagslur i solen.

’Vi er der cirka 13.30-13.45. Kan det passe i dit program? Skal vi lave en portion mad og tage med til jer?,’ skriver hun og afslutter med: ’Kys kys fra mor.’

»For to år siden var min bror på Roskilde for første gang, og der valgte min mor at få et fritidsjob herude - bare for at være her,« siger Oskar Lasson til B.T. og tilføjer, at hun også kommer herud en af de kommende dage for at hente ham og få ham hjem i bad.

17-årige Oskar Lasson mener ikke selv, han er et curling-barn. Se videoen over artiklen og bedøm selv. Vis mere

I 2017 rasede ’curling-debatten’ på Roskilde Festival. En gruppe mødre havde på festivalens Facebook-side givet udtryk for, at de var bekymrede for deres unge mennesker, som lå i kø for at få en god plads til deres telt, når festivalen åbnede senere på ugen. Børnene frøs, lød kritikken, og de havde svært ved at finde et sted at slå lejr.

Men hverken Oskar Lasson eller hans mor, Ulla Brandt Lasson, mener, at hun er en curling-mor, der fejer problemerne væk foran sin søn.

»Det er et rigtig kedeligt udtryk, men jeg synes, man skal hjælpe sine børn og støtte, hvor man kan. Mine børn må godt møde modstand og få hår på brystet. Men de bruger 2.000 kr. på en billet, og han arbejder også for at tjene penge til festivalen. Det er ikke sådan, at vi bare ordner det hele,« siger Ulla Brandt Lasson.

Søndag eftermiddag ankom hun til festivalpladsen med bagagerummet fyldt med rammer med dåsecola, bajere og cider, mens varm chili con carne til hele lejren tronede i en gryde på toppen af læsset.

»Vi bor i Albertslund, så det er ikke svært at komme derud, og som unge var vi altid selv på Roskilde. Jeg ved godt, man kan få alt muligt mad derude, men det er dyrt, og så tænkte jeg, at efter to døgn med kanelgifler og sprut ville jeg gerne sikre, de fik ordentlig mad. Min store søn på 18 år har også været der, og der har vi også hjulpet, hvor vi var flere mødre om det,« forklarer Ulla Brandt Lasson.

Når din søn er stor nok til at tage på Roskilde, er han så ikke også stor nok til at klare sig selv en uges tid?

»Jo, og min mand siger også: 'Så meget service var der ikke for os'. Nej, men vi var der heller ikke så længe dengang. Jeg kunne slet ikke holde det her ud. Han tog afsted fredag klokken et. Det koster jo ikke os noget lige at lave lidt mad, og mange i lejren blev glade,« siger Ulla Lasson og tilføjer:

»Kanelgifler og Digestive kan man altså ikke klare en flaske vodka på.«