Den danske rootsrock-sensation Jacob Dinesen ville ikke være blevet den, han er, uden Tønder Festival-veteranen Allan Taylor. Læs her om deres usædvanlige venskab.
I sig selv er historien om Jacob Dinesen usædvanlig. Mere eller mindre ud af det blå udgav han sidste år albummet 'Brace Against the Storm'. Fra den ene dag til anden så han sig selv ligge i top på den danske hitliste foran supernavne som Drake og Lukas Graham.
Stort set lige siden har han turneret landet tyndt, når omkring hundrede koncerter i år, blandt andet på årets Tinderbox Festival, hvor hans koncert fik fire stjerner af BT.
At hans turne også har ført ham til Tønder Festival i denne weekend er ikke specielt usædvanligt. Han er vokset op her i byen. Hans americanarock står på skuldrene af keltisk folkemusik. Dinesen har rendt rundt mellem folkemusikere på festivalen, siden han kunne gå.
Mere overraskende er det, at det var en af festivalens faste navne gennem årtier, den 50 år ældre musiker Allan Taylor, der for ni år siden opdagede Dinesens talent. Siden har de udviklet sig et unikt venskab.
»Jeg har lært alt fra Allan. Han er min mentor,« siger Jacob Dinesen, som BT møder sammen med Taylor på festivalens backstageområde.
Det begyndte i 2008. Taylor kendte en engelsk kvinde, der igen kendte Jacobs farmor, der bor her i Tønder, fem minutters gang fra festivalpladsen.
»Hun opfordrede mig til at lytte til den dengang tolvårige Jacob. Jeg var lamslået. Talent er lidt et svagt ord i denne sammenhæng, for masser af mennesker har talent uden at bruge det. Jacob havde musikken i sig – og først og fremmest havde knægten gnisten. Det, jeg kunne mærke ville antænde en dag,« siger Allan Taylor til BT.
Taylor er ikke verdenskendt i Danmark, men han er verdenskendt blandt mennesker, der interesserer sig for folkemusik. Han var med i 60ernes new yorker folkemusikbølge, der fulgte i kølvandet på Bob Dylan. Han optrådte første gang på Tønder Festival i 1982. Har været her mere eller mindre hvert år.
»Om jeg forelskede mig i Tønder Festival? Jeg forelskede mig i den første danske pige, jeg mødte i lufthavnen. Vi var så par et stykke tid,« siger den lune musiker.
Taylor kommer stadig til Tønder for sin fornøjelses skyld og for at møde Jacob Dinesen, der på sin side har bevaret den tætte kontakt med byen, som han føler, han skylder sin succes. Han vil gerne optræde som ambassadør for byen, som fortjener en mere positiv fortælling end sagen om Tønder pigerne.
Allan Taylor har løbende holdt kontakt med drengen, der efterhånden begyndte at spille mere og mere, først med udgangspunkt i et lokalt spillested. Senere rundt omkring i Danmark.
De har senest mødtes et par gange i sommer.
»Jeg har lært alt fra Allan – alt fra at score piger til at spille guitar rigtigt, i hvert fald nogle gange,« siger Dinesen med den humor, de to har til fælles.
»Mere alvorligt gav Allan mig alle de instrumenter, jeg havde brug for. Lærte mig at spille, bruge min stemme. Han har lært mig at navigere i musikbranchen. F.eks. tog det mig fire måneder at beslutte mig for at underskrive min pladekontrakt. Jeg har jo hørt Allans historier. Hver gang jeg er i tvivl om noget, ringer jeg til Allan.«
»Ja, jeg underskrev min første pladekontrakt i begyndelsen af 70erne på to minutter og tabte en halv mio. pund. (I 2017 svarer det til mellem 70 og 80 mio kr.). Det har været meget vigtigt for mig at lære Jacob at passe på,« siger Allan Taylor.
»Selvfølgelig er jeg stolt af Jacob. Og det berører mig dybt, når han siger, at han kan takke mig for sin succes. Det er faktisk meget sjældent, vi får talt om det. Det gør man ikke normalt. Når jeg tænker over det, er det meget rørende. Hvor ofte opstår der venskaber mellem folk med en aldersforskel på 50 år?,« spørger Allan Taylor.
