Det er kommet på mode at gendanne gamle bands. Vi nævner ikke et ord om finanskrisen, men henleder i stedet opmærksomheden på de amerikanske surfer-drenge 'Beach Boys'.

De tre tilbageværende medlemmer Brian Wilson, Al Jardine, Mike Love vil finde sammen i 2011 for at give en jubilæumskoncert.

Siden 80'erne, hvor frontmand Brian Wilson begyndte at udsende soloalbums, har gruppen været i krise. Efter bandets sidste album 'Summer in Paradise' fra 1992 der salgsmæssigt floppede, har de faktisk været mere eller mindre i opløsning, men nu finder de sammen igen.

I anledningen af gruppens 50 års jubillum samles de gamle dreng for mindst én gratis koncert et sted i USA til næste år.

I et interview med Rolling Stone magazine fortæller Al Jardine, at han er klar på at tage på en verdensturné og spille 100 koncerter.