Han skrev hittet 'The sound of Silence'.

Nu er sangen blevet virkelighed på en ualmindelig ærgerlig måde.

For sangeren, Paul Simon, har mistet hørelsen på det ene øre, fortæller han i et interview med The Times.

Den 81-årige sanger fik sammen med vennen Art Garfunkel sit store musikalske gennembrud i 1960erne med duoen Simon & Garfunkel.

Paul Simon og Art Garfunkel sammen i 1980. Foto AP.
Paul Simon og Art Garfunkel sammen i 1980. Foto AP. Foto: Unknown
Vis mere

Nu er han bange for, at han har spillet sin sidste koncert.

Som han fortæller i interviewet, forsvandt hans hørelse, mens han arbejdede på sit nye album, 'Seven Psalms'.

»Ud af det blå mistede jeg stort set hele hørelsen på mit venstre øre. Ingen har en forklaring på, hvorfor det skete, men efterfølgende er alt bare blevet mere besværligt,« siger han.

Sangerens første reaktion var at blive »irriteret og frustreret«.

Paul Simon tog på sin afskedstourné i 2018, men holdt stadig enkeltstående koncerter. Men det er slut nu, siger han. Foto Caitlin Ochs.
Paul Simon tog på sin afskedstourné i 2018, men holdt stadig enkeltstående koncerter. Men det er slut nu, siger han. Foto Caitlin Ochs. Foto: CAITLIN OCHS
Vis mere

Men han har hele tiden forestillet sig, at det ville gå over, og at han ville kunne genoptage sit arbejde.

Allerede i 2018 tog på han på sin officielt sidste turné. Men han havde ikke udelukket flere enkeltstående koncerter – før nu.

Den sidste store koncert på 2018-tournén blev holdt i Flushing Meadows Corona Park i New York.

I løbet af aftenen spillede Paul Simon intet mindre end 26 sange fra sit bagkatalog, der spænder over 50 års udgivelser.

Og dengang rundede han den sidste koncert af med at spille netop sit første store hit 'The Sound of Silence'.