Det er 12½ år siden, Queens of the Stone Ages selvbetitlede debutalbum udkom. I mellemtiden er den klassiske plade røget ”out of print”, men genudgives nu endelig i restaureret form inklusiv tre ekstra numre.
Den 8. maj spiller Queens of the Stone Age i Store Vega. De 1500 billetter blev flået væk i løbet af en time. Frontmand Josh Homme havde i forvejen bebudet, at bandet vil spille hele deres 1998-debutplade fra start til slut; det at fremføre en hel plade live er jo blevet en trend blandt musikerne.
Men i dette tilfælde er det nu en mindre velsignelse, for Queens of the Stone Ages debutalbum er muligvis deres bedste. Det var hér, Josh Homme videreførte sit forrige hjertebarn Kyuss’ pulveriserende ørkenrock, forkortede sangene og, med succes, begyndte at skrive poppede omkvæd.
Som det også var tilfældet for Kyuss, var Homme selv hovedkraften og hjernen bag bandet – det var ham, der skrev størstedelen af den numrene, men nu sang han også, og spillede både guitar og bas, mens Alfredo Hernández, som på de sidste Kyuss-plader, varetog trommerne.
Omkring udgivelsen blev bassist Nick Oliveri (som også var med i Kyuss) optaget i bandet, og her blev han på de to næste plader – eksperimenterende og poppede ’Rated R’ (2000) og 2002’s grunge’ede ’Songs for the Deaf’ med Dave Grohl på trommer – de blev også QOTSAs sidste stærke værker.
Knivskarp lyd
Oliveri blev i 2004 fyret fra bandet, og siden dengang har Queens of the Stone Age taget form af et Josh Homme-soloprojekt med skiftende gæstemusikere, og derfor er det en glæde, at man nu både får mulighed for at høre albummet fremført live og i restaureret form med bedre lyd end nogensinde.
Albummet har længe været utilgængeligt på grund af distributionskonflikter, men det laves der altså om på nu, hvor Hommes eget selskab Rekords Rekords står for genudgivelsen. Og sammenlignet med den oprindelige udgivelse af album står samtlige instrumenter knivskarpt. En fryd.
Det hele starter med hypnotiske ’Regular John’, der ligger tættere på Kyuss end nogen andre af pladens sange, og det er samtidig hér, man for første gang får en smagsprøve på den rødhårede og dengang nyslåede frontmands lyse, Jack Bruce-agtige vokal.
Obskure tilføjelser
Og her fra går det slag på slag med den skæve ’Avon’ tilsat opfindsomt trommespil fra Hernandez, hypnotiserende og repeterende sange som ’Walkin on the Sidewalks’ og ’You Can’t Quit Me Baby’ og direkte pop-sager som ’If Only’, ’You Would Know’ og ’Give the Mule What He Wants’.
Der er faktisk noget for enhver smag på ’Queens of the Stone Age’, og i anledningen af genudgivelsen har man endda valgt at inkludere tre bonusnumre, der ikke var på det oprindelige optryk:
Den fine, hurtige sag, ’The Bronze’, som bandet jævnligt har spillet live, og to instrumentale numre, den atonale ’These Aren’t the Droids You’re Looking For’, der nok kun vil begejstre et fåtal og ’Spiders and Vinegaroons’, der lyder mere som Kyuss end som Queens of the Stone Age.
Én enkelt mangel
Det kan så undre at man ikke har taget sjældenheden ’Born to Hula’ med på albummet, nu hvor man alligevel har haft hovedet nede i arkiverne, for den er bedre end samtlige af de tre andre nytilføjelser.
Men det er også alt, hvad man savner på denne genudgivelse, der er restaureret ”rigtigt” – her er ingen digital forvrængning eller andre irriterende bivirkninger, så man kan roligt (gen)investere i denne ørkenstøvede klassiker, der også udsendes på dobbelt vinyl, hvis man er til den slags.
Queens of the Stone Age fremfører, som nævnt, hele debutalbummet i Store Vega søndag den 8. maj. Og koncerten er – som også nævnt – for længst udsolgt.
