Har du glædet dig til, Justin Bieber kommer til Danmark?

Og har du billetter til koncerten i Royal Arena den 17. eller 18. marts?

Så er der dårligt nyt.

Justin Bieber-koncerten er nemlig aflyst. Det oplyser koncertarrangøren All Things Live.

Billetterne til koncerten blev sat til salg i november 2021, men allerede sidste år i oktober blev det oplyst, at koncerten ville blive udsat.

Det er dog aldrig kommet en ny dato på, hvornår koncerten ville finde sted.

Og nu små tre uger, før den oprindeligt planlagte koncertdato, bliver den altså aflyst.

Ticket Master oplyser, at de automatisk refunderer alle billetter.