Vi har samlet syv balsamer, der bevarer læberne bløde, fugtede og kysseklare i kulden.
DE ØKOLOGISKE
'Sex on the Peach' er blot én af i alt seks skønne Ecocert-cerificerede lipbalms, som Gorilla & Friends frister med. Den plejende balm både dufter og smager himmelsk. En del af overskuddet støtter Dian Fosseys internationale 'Gorilla Fund', som bl.a hjælper truede bjerggorillaer. Find Gorilla & Friends hos www.kamillashop.dk og www.glambox.dk til 79 kr stk.
TIL DEN SØDE TAND
The Body Shops Chocomania lipbutter får mundvandet til at drive fra alle sukkergrise. Nyd den nærende (med bl.a sheasmør og cacao) fristelse uden kalorie-kvaler. 60 kr www.thebodyshop.dk
LEGENDEN
Elizabeth Ardens ikoniske Eight Hour Cream kom til verden helt tilbage i 1930, men er 'still going strong'. Hvis du synes, at det er for omstændigt at slæbe rundt på hele tuben/krukken med den healende eliksir, er seriens nye Cream Lip Protectant Gloss (200 kr) værd at investere i. Glossen, der kommer i en smuk art deco-inspireret tube indeholder bl.a fugtgivende E-vitamin og solfilter. www.matas.dk
TIL SEXKILLINGEN
Til tider skal der bare lidt ekstra glimmer og gloss til, for at man kan klare sig helskindet igennem miserable mandage og dagens dont. MACs hyldest-kollektion til sexkillingen Marilyn Monroe byder bl.a på to skinnende Dazzleglass, som plejer læberne og giver kyssetøjet lidt va-va-voom. Marilyn Monroe Dazzleglass findes i to klare, glimtende varianter til 195 kr stk. www.maccosmetics.dk
BALSAM FOR SJÆLEN
Dragon Fruit Lip Butter fra The Body Shop giver på alle måder en god smag i (ved) munden. For hver solgt Dragon Fruit Lip Butter (60 kr stk.) støtter man nemlig The Body Shop Foundation med 9 kroner OG én af tre velgørenhedsorganisationer (HopeNow - der arbejder for at stoppe menneskehandel, OASA - der tager sig af nødlidende dyr, eller Verdens Skove - der arbejder på at bevare Regnskoven og motiverer til bæredygtighed) med hele 27 kr! www.thebodyshop.dk
DEN BLIDE
Den smukke skuespillerinde Natalie Portman er blot én af mange celebre kvinder, der sværger til det Soil Association-certificerede brand Pai, som også kan bryste sig af det bæredygtige Dragemærke. Pais 100% økologiske bergamotte læbebalm er lavet af mandelolie og bivoks. Balmen indeholder ingen krads kemi og er derfor perfekt til sensibelt kyssetøj. 70 kr Forhandler nr. 38 10 01 11
LADYLIKE
Mineraldronningen Jane Iredale er leveringsdygtig i lidt mundgodt til ladies, der foretrækker at læbepleje bekender kulør. Iredales nye Just Kissed stifter plejer læberne med bl.a ingefær, grøn mynte og pebermynte. Læberne eksfolieres let af planteekstrakter og får en diskret og glansfuld kulør. Just Kissed findes i to nye varianter (vinrød Venice og rød Montreal) 250 kr stk www.janeiredale.dk