I dag er det 'International Best Friends Day', og i den anledning har vi samlet en række ting, som tydeliggør, at I er venner for livet. Tjek listen og se om nogle af punkterne matcher jeres venskab.

1. I kan 'kede jer' sammen

Venner er dem, som du kan lave det meste sammen med, men kun dine rigtige venner kan du lave både alt og ingenting sammen med.

2. I er hinandens familie

Vi har den familie, som vi er knyttet sammen med ved blodets bånd og så har vi den familie, som vi sælg vælger til.

3. I taler jeres eget 'sprog'

I kender hinanden så godt og har oplevet så mange ting sammen, at kommunikation mellem jer hurtigt bliver internt. Dejligt for jer  - og til tider møgirriterende for alle andre, som ikke er en del af jeres 'sprog'.

4. Ærlighed frem for alt

Nogle gange kan sandheden gøre ondt, men en bedste ven lægger ingen fingre imellem - heller ikke selvom sandheden potentielt kan såre dig.

5. I udvikler jer sammen

Rigtige venskaber er de, hvor der er plads til, at I kan udvikle jer sammen og hver for sig. I hylder og støttet hinanden uanset hvad og opfordrer altid til, at den anden part udfordrer sig selv.

6. Trods afstand forbliver i lige gode venner

Der går uger, måneder eller måske endda år imellem at I ses, men når I endelig gør, så føles det som om at intet har ændret sig siden sidst.

7. Mit hjem er dit hjem

I vader ind og ud af hinandens hjem, som var det jeres eget. I kan slænge jer i sofaen, smække benene op på bordet, lave en kop kaffe eller gå i køleskabet - uden at det er underligt.

8. I gør hinanden glade

Man siger, at én sand ven bidrager mere til vor lykke end tusinde fjender til vor ulykke. Rigtige venner er dem, som gør dig glad helt ned i maven, dem som du kan skraldgrine med og dem som du får fornyet energi af at være sammen med.

9. Like

Du ved at du har en sand ven, når du altid kan regne med personens like på diverse opslag på de sociale medier. Det relevante er ikke, hvad der bliver postet - men at det er postet af netop dig.

10. I har hinandens ryg

Evigt og altid kan du regne med støtte op opbakning fra dine rigtige venner. Selv hvis du har trådt i spinaten, så ved du, at du kan gå til dem, og at de vil hjælpe dig med at komme på ret køl igen. Uanset hvad.

11. I kender hinanden bedre end I kender jer selv

Før du selv har indset at du er forelsket i ham den søde, så ved din bedste ven det. En sand ven kender dig nemlig ud og ind og læser dit kropssprog bedre end nogen anden.