Politiet har nu fjernet afspærringen efter et trafikuheld i Vojens.

Omkring klokken 16:00 afspærrede Syd- og Sønderjyllands politi krydset ved Østergade og Ribevej, da lastbil havde ramt en personbil.

Derfor var trafikken helt spærret, og det var ikke muligt at passere.

Flere udrykningskøretøjer blev kaldt til stedet.

Blandt to ambulancer. Den ene ambulance havde politieskorte, da den kørte mod OUH, Odense Universitetshospital, mens den anden kørte til sygehuset i Aabenraa.

De nærmere omstændigheder omkring ulykken vil blive frigivet senere, oplyser politiet.

Opdateres ...